Preview Week 3: Rams @ Buccaneers

Los Angeles Rams (1-1) @ Tampa Bay Buccaneers (1-1) d. 25. sep. 2016 kl. 22:05


Billede fra sidste års “sennep-vs-ketchup kamp” (photo credit: Chris Lee / St. Louis Post-Dispatch)

Indledning:

Rams rejser i denne tredje spilleuge helt til Florida, hvor de for femte år i træk skal møde NFC South mandskabet Tampa Bay Buccaneers. Raymond James Stadium sætter rammerne for Buccaneers’ hjemmebanedebut, på hvad der nok skal blive en lummer eftermiddag i Tampa.

På trods af at Los Angeles Rams som det eneste hold i NFL endnu ikke har scoret et eneste touchdown, kommer de ind til denne kamp med en vigtig 9-3 sejr over Seahawks i bagagen fra sidste uge, og er dermed 1-1 ligesom resten af holdene i NFC West. Efter lorte-kampen i uge 1 mod Whiners, gik det meget bedre for Rams på hjemmebane, hvor forsvaret spillede helt fantastisk, og angrebet spillede en anelse bedre.

NFCWest efter uge 2

Buccaneers har også spillet to meget forskellige kampe, og kommer ligeledes ind til uge 3 med én sejr og ét nederlag. I første kamp mod divisionsrivalerne Falcons spillede de rigtig godt og vandt 31-24. Men i sidste uge faldt de så helt sammen i et stort nederlag på 7-40 mod Arizona Cardinals.

NFCSouth efter uge 2

Ugens opgør:

Rams er undertippede, og skal forsøge at gentage noget af successen på forsvaret fra i sidste uge, for at have en chance mod et ganske potent Buccaneers mandskab.

WR #18 Kenny Britt (photo credit: Ric Tapia / www.therams.com)
WR #18 Kenny Britt (photo credit: Ric Tapia / www.therams.com)

For at forsvaret skal holde intensiteten hele kampen igennem, er det dog også vigtigt, at angrebet kommer igang. Lange drives skal sikre, at defense får de nødvendige pauser på sidelinjen. Angrebet opererede en smule bedre mod Seahawks, men det er stadig ikke godt nok. WR Kenny Britt har været Rams’ bedste våben indtil nu med 10 receptions for 161 yards, men man har stadig slet ikke fået gang i holdets to største playmakers WR Tavon Austin og HB Todd Gurley. Man har heller ikke formået at score et eneste touchdown endnu… Rams kommer ikke til at vinde ret mange kampe i år, hvis angrebets problemer fortsætter.

Gurley har blot løbet for sammenlagt 98 yards med et gennemsnit på sølle 2.7 pr. carry. Det har også været mod to virkelig gode forsvar, der har gjort alt i deres magt for at stoppe ham. Gurley selv nævner med et skævt smil, at det ofte ser ud som om modstanderen spiller med 12 mand i boksen på forsvaret. Buccaneers’ 4-3 forsvar er ikke i samme kaliber som Whiners’ og Seahawks’, men under den nye defensive koordinator Mike Smith (tidligere head coach for Falcons) har de, med den store DT Gerald McCoy i midten, spillet godt mod løbet indtil videre, og har fx ikke tilladt et løb over 10 yards endnu. Det må dog være Gurleys bedste mulighed for en breakout-kamp til dato, men Rams er nødt til at åbne løbespillet op med kasteangrebet, som modstanderne slet ikke respekterer, ellers kan det ende med at blive endnu en lang dag på kontoret for den dygtige runningback. QB Case Keenum spillede dog en rigtig god kamp sidst de to hold mødtes. Lad os krydse fingre for en gentagelse i aften!

(Image credit: www.facebook.com/Rams)
(Image credit: www.facebook.com/Rams)

Rams og Buccaneers mødes tilfældigvis for femte gang på fem år i aften – senest i “sennep-mod-ketchup kampen” i uge 15 sidste sæson. Rams har vundet alle fire opgør i Jeff Fishers tid som head coach, og trænerstaben kender derfor Buccaneers ganske godt.

(Image credit: twitter.com/RamsNFL)
(Image credit: www.twitter.com/RamsNFL)

En ny head coach er dog kommet til siden sidst, men Dirk Koetter var tidligere holdets offensive koordinator, så angrebssystemet er intakt for andenårs quarterbacken Jameis Winston og resten af Buccaneers’ offense. Winston så virkelig skarp ud i årets første kamp mod Falcons, hvor han kastede fire touchdowns, men i sidste uge kom han så ned på jorden igen med en præstation, hvor han stod for hele fem turnovers. Det pres som Cardinals lagde på quarterbacken, skal Rams forsøge at emulere. Vi så også sidste år, at Rams’ defensive pres var med til at påvirke Winston. Selvom man ikke fik ham sacket, fik man ramt ham ofte, og tvunget ham til at komme af med bolden hurtigere end planlagt. Winston er ikke bange for noget, er stor og stærk og bevæger sig godt i lommen, men han kan altså blive presset til at tage nogle uheldige beslutninger og forcere nogle af sine kast.

Rams OLB #26 Mark Barron (tidligere Buccaneer) chikanerer Tampa Bays QB #3 Jameis Winston (photo credit: Jasen Vinlove / USA TODAY Sports)
Rams OLB #26 Mark Barron (tidligere Buccaneer) chikanerer Tampa Bays QB #3 Jameis Winston (photo credit: Jasen Vinlove / USA TODAY Sports)

Rams’ secondary kommer på deres største udfordring i aften mod et par store og fysisk stærke receivere i den unge Mike Evans (11 receptions på hele 25 targets for 169 yards og 2 TDs) og veteranen Vincent Jackson (6/62). På runningbackpositionen er starter Doug Martin skadet, men systemet er så godt, at backup Charles Sims, som havde en god kamp mod Rams sidst, sagtens kan blive et problem. Han minder lidt om Benny Cunningham, og er stærk ud af backfield som receiver, og fungerer som en vigtig sikkerhedsventil for Winston.

Skader, opstilling og transaktioner:

Rams’ aktuelle skadessituation kan som sædvanlig følges her.

Rams skadesrapport uge 3 image credit: www.therams.com)
Rams’ skadesrapport uge 3 (image credit: www.therams.com)

Rams’ skadesrapport ser, modsat de fleste andre NFL-holds, ganske fornuftig ud her frem mod tredje spilleuge. Således har alle spillere (der ikke er på IR) trænet med i ugens løb. WRs Pharoh Cooper og Nelson Spruce er dog stadig doubtful, men de er rejst med holdet til Tampa, og det vil først lige inden kampstart blive besluttet, om de er klar til kamp i denne uge. Jeg regner dog med, at vi skal vente en uge mere med at få de to rookies’ debut at se.

CB Lamarcus Joyner har spillet med en brækket tå siden første halvleg af Whiners-kampen. Han har trænet begrænset med, men medmindre skaden er blevet forværret, vil han som i sidste uge bide smerterne i sig og spille.

S Maurice Alexander og HB Benny Cunningham er nye på listen. Deres status er questionable, men jeg tror de bliver klar til kamp.

Så er CB E.J. Gaines også kommet tættere på sin første start siden 2014-sæsonen! Han er også questionable, og det bliver ligeledes en game-time descision. Bliver han ikke klar, ser det ud til, at CB Troy Hill får sin første kamp fra start modsat Trumaine Johnson. Han kom ind tidligt i kampen mod Seahawks, og gjorde en ganske hæderlig figur på ydersiden, selvom Russell Wilson virkelig prøvede ham af. Han ser ud til at have overhalet Coty Sensabaugh på depth charten.

Den defensive back Isaiah Johnson er i ugens løb hentet op fra practice squad til den aktive roster. CB Steve Williams er blevet fritstillet.

DB Isaiah Johnson photo credit: Mike Mulholland / MLive.com)
DB Isaiah Johnson (photo credit: Mike Mulholland / MLive.com)

Buccaneers’ skadesliste er noget mere alvorlig end Rams’. De må undvære startende DE Robert Ayers sammen med deres startende runningback Doug Martin.

Buccaneers skadesrapport uge 3 image credit: www.buccaneers.com)
Buccaneers’ skadesrapport uge 3 (image credit: www.buccaneers.com)

Derudover er WR Cecil Shorts og TE/FB Luke Stocker dømt ude. Buccaneers er i det hele taget udfordret på tight end positionen, da de også her op til kampen mod Rams har fritstillet Austin Seferian-Jenkins på baggrund af endnu en DUI. De har derfor hentet rookie Alan Cross op fra practice squad, og må starte andenårsspilleren Cameron Brate med veteranen Brandon Myers som andetvalg.

OLB Lavonte David er questionable med en skulderskade, men har trænet fuldt med hele ugen. Han spiller med sikkerhed i aften. Det gør startende LT Donovan Smith og backup FS Ryan Smith sandsynligvis også.

Konklusion:

Sejren over Seahawks kan til dels krediteres det fantastiske publikum på Rams’ nye midlertidige hjemmebane The Coliseum. Den fordel har Rams ikke i aften, og vi så selv hvor flade holdet så ud i første kamp på udebane i San Francisco. De tabte også deres to preseasonkampe på udebane, og Rams har i det hele taget ikke haft en særlig god record på udebane de sidste år. Sidste sæson tabte Rams således seks af de otte udebanekampe.

Los Angeles skal derfor prøve at finde formlen på en udebanesejr i aften, få angrebet i gang og først og fremmest forhåbentlig score sæsonens første touchdowns, hvis de skal komme hjem fra Tampa med et W. Det er en svær opgave, og vil i så fald blive Fishers første uge-3-sejr, mens han har været head coach for Rams… En stime han med sikkerhed ser frem til at bryde!

RE #94 Robert Quinn fejrer et sack på Russell Wilson i uge 2 (photo credit: Ric Tapia / www.therams.com)
RE #94 Robert Quinn fejrer et sack på Russell Wilson i uge 2 (photo credit: Ric Tapia / www.therams.com)

Jeg tror og håber på, at det nok skal lykkes, og at Rams tager et skridt i den rigtige retning rent angrebsmæssigt! Det er der brug for!

GO RAMS!

Skriv en kommentar