Preview Week 13: Rams @ Patriots

Preview Week 13: Rams @ Patriots

Los Angeles Rams (4-7) @ New England Patriots (9-2) d. 4. dec. 2016 kl. 19:00


(Photo credit: Jeff Lewis / www.therams.com)

Indledning:

Alle NFC West hold tabte i sidste uge, så intet er ændret ifht. stillingen i divisionen; LA Rams har stadig fire kampe op til toppen på trods af det store nederlag på 21-49 til Saints i søndags, men med blot 5 kampe tilbage af sæsonen er det en så godt som umulig opgave.

Stillingen i NFC West efter 12 spilleuger
Stillingen i NFC West efter 12 spilleuger

Denne uge venter der endda en endnu større udfordring end i sidste uge, da Rams skal møde et Patriots-mandskab der, med ni sejre allerede, er godt på vej til endnu et divisionsmesterskab i AFC East (den ottende titel i streg) og endnu en playoff-deltagelse. Dolphins hænger dog stadig på i divisionen, så Patriots kan endnu ikke slappe helt af.

Stillingen i AFC East efter 12 spilleuger
Stillingen i AFC East efter 12 spilleuger

Det kan blive en kold og blæsende søndag aften på Gillette Stadium i Foxborough, Massachusetts, hvor jeg desværre ikke levner Rams mange chancer for succes.

Ugens optakt bliver en kort én af slagsen pga. julefrokost, stenturban og generel pessimisme.  😉

Ugens opgør:

Bill Belichick og hans quarterback Tom Brady, på deres hjemmebane i New England, er altid en kæmpe udfordring for ethvert hold… Rams kommer ovenikøbet direkte fra et massivt nederlag, hvor holdets store styrke, forsvaret, især tog et par skridt tilbage og begik en masse fejl.

Tom Brady (QBR 116.7, 68.4%, 2201yds, 18TD, 1INT) er som sædvanlig ekstremt velspillende, og ser ud til at være kommet tilbage fra sin karantæne med noget at bevise. Rams’ forsvar skal bruge sidste uges nederlag som et wake-up-call og spille meget bedre, hvis ikke holdet i aften skal løbe ind i en ligeså stor øretæve som i sidste uge

Brady må dog klare sig uden den store TE Rob Gronkowski, der er løbet ind i The Madden Curse, og har pådraget sig en alvorlig rygskade som kræver operation. Tidligere Bears tight end Martellus Bennett (42rec/540yds, 4TD), som Patriots hentede i off-season, har dog fyldt rollen rigtig fint ud i de øvrige kampe, Gronk har misset i år.

Hos Patriots finder vi desuden et par kendte ansigter fra St. Louis-tiden. WR Danny Amendola på angrebet og så selvfølgelig min yndlingsspiller da han var i hornene; DE Chris Long. Long (25tt, 1tfl, 2sacks, 1ff, 1fr) blev lidt overraskende fritstillet af Rams efter sidste sæson, og blev derefter hentet til New England på en ét-årig kontrakt. Han har spillet rigtig fint i det nye system; især her de sidste par uger har været gode for Long, der hos Patriots bruges på flere forskellige positioner på linjen. Jeg savner Chris Long, og det bliver svært at se ham i Patriots-uniformen i aften, men jeg er da også glad på hans vegne. Han har nu endelig muligheden for at opleve noget succes på banen efter de mange magre år i St. Louis.

Tidligere Rams DE Chris Long photo credit: WinslowTownson / AP)
Tidligere Rams’ DE Chris Long (photo credit: Winslow Townson / AP)

Sidste uges nederlag var grimt, men der var dog også positive elementer at tage med derfra. Rookie QB Jared Goffs viste rigtig gode takter, og man så tydeligt en stor udvikling hos ham fra preseason og til nu. Goff spillede rigtig fint, særligt i første halvleg, hvor han kastede hele 3 touchdowns. Den præstation gav forhåbninger og positive forventninger til årene der kommer. Det bliver spændende at følge, om Goff kan fortsætte den gode udvikling i aften og tage endnu et skridt fremad.

Rams QB #16 Jared Goff photo credit: Jeff Lewis / www.therams.com)
Rams’ QB #16 Jared Goff (photo credit: Jeff Lewis / www.therams.com)

Skader, opstilling og transaktioner:

Rams’ aktuelle skadessituation kan som sædvanlig følges her.

Rams skadesrapport uge 13 (image credit: www.therams.com)
Rams’ skadesrapport uge 13 (image credit: www.therams.com)

WR Tavon Austin ser ikke umiddelbart ud til at komme på banen mod Patriots. Han led en skade i brystkassen i sidste uge, som har holdt ham ude af træningen hele ugen. Austin er officielt doubtful på skadesrapporten. Rookie WR Pharoh Cooper kommer til at få meget mere spilletid i slotten og som returner, hvis Austin må sidde over.

RE Robert Quinn kom i mandags i den såkaldte hjernerystelsesprotokol, og har derfor heller ikke trænet med hele ugen. Han er questionable, men cleares han ikke fra protokollen, kommer han heller ikke til at spille i aften. Eugene Sims vil i så fald få starten på right end positionen.

LT Greg Robinson blev ikke bare bænket i sidste uge; han blev helt deaktiveret. Robinson er tilmed fra New Orleans området, så han måtte se til fra sidelinjen foran hele hans familie og alle hans venner der ellers var til stede på stadion for at se ham. Lad os håbe, at det har givet det udisciplinerede tidligere førsterundevalg et wake-up-call, da Fisher i denne uge har givet ham jobbet tilbage.

Rams LT #73 Greg Robinson på sidelinjen foran familie og venner i New Orleans photo credit: Wally Skalij / Los Angeles Times
Rams LT #73 Greg Robinson på sidelinjen foran familie og venner i New Orleans (photo credit: Wally Skalij / Los Angeles Times)

Der er også brug for ham, da den offensive linje er en smule mørbanket. Rodger Saffold, der startede i sidste uge på LT, led hurtigt en skade i hånden og måtte udgå. Han er i ugens løb blevet opereret, men er altså ikke blevet udelukket på forhånd. Med en stor cast på hånden kan han måske godt glide ind på RG positionen igen.

Andrew Donnal der pludselig fik sin ilddåb på LT i sidste uge, på en position han ikke har spillet siden high school (og faktisk gjorde det ganske fornuftigt!) har bøvlet med en hofteskade siden i søndags. Han skal dog nok være klar som backup igen i aften.

C Tim Barnes’ fod driller ham stadig. Han er questionable, men hvis de sidste par ugers historik er nogen indikation, så bliver han klar til at starte i aften. 

Patriots skadesrapport uge 13 (image credit: www.patriots.com)
Patriots’ skadesrapport uge 13 (image credit: www.patriots.com)

Hos Patriots er Gronkowski naturligvis et stort tab. Martellus Bennett er dog en fin erstatning, men også han figurerer på skadesrapporten (ankel/skulder). Han er questionable men har trænet begrænset med torsdag og fredag. Jeg regner med at han spiller mod Rams.

Tom Brady bøvler stadig med sit knæ, men han er med garanti aktiv.

WRs Julian Edelman (fod), Chris Hogan (ryg) og Matthew Slater (fod) er alle questionable. Spiller en eller flere af de tre mod forventning ikke, giver det større roller til Amendola samt rookie WR Malcolm Mitchell, der har vist gode takter.

Konklusion:

Der skal et mirakel til, for at Rams skal vinde i New England over et altid farligt Patriots mandskab af playoff kaliber.

Hvad er mit absolutte hadehold i NFL? Divisionsrivalerne fra Whiners? Duksedrengene fra Shehags? Provokerende Bruce Arians’ Cardinals?

Nope. Titlen som mit yndlingshadehold nummer 1 er selvfølgelig snydepelsene fra Patriots. Jeg anerkender talentet, men får myrekryb af Brady og Belichicks usympatiske personligheder og deres vilje til, uden samvittighedskvaler og moralske skrupler, at bryde og bøje alle gældende og uskrevne regler for god sportsmanship for at få en kompetitiv fordel på banen. Startende med Super Bowl sejren over Rams i 2002, hvor Patriots jo forinden ulovligt videofilmede Rams’ træningssessions… (For ikke at tale om den svinske strategi mod Rams’ receivere, som der året efter lovmæssigt blev sanktioneret mod i form af en stramning af regelsættet for ulovlig kontakt ned af banen, holding og PI). Dét blev starten på et Patriots dynasti grundlagt på snyd og dårlig moral – der efterfølgende jo har set et utal af lignende sager om på og uden for banen – og det blev begyndelsen af enden på Rams’ kortvarige succes der omkring årtusindeskiftet.

Photo credit: Michael Seamans.)
(Photo credit: Michael Seamans)

Derfor vil et nederlag i aften også føles ekstra bittert, mens en sejr til gengæld vil være ekstra sød!

GO RAMS!

Comments are closed.