Rams har flere kandidater i spil til jobbet som ny Head Coach

Rams har flere kandidater i spil til jobbet som ny Head Coach

Atlanta Falcons’ OC Kyle Shanahan (photo credit: Alex Goodlett / Getty Images)


Ifølge Ian Rapaport (NFL Network) og Adam Schefter (ESPN) på twitter har Los Angeles Rams været i kontakt med flere potentielle kandidater til den ledige stilling som head coach. Rams vil være grundige i processen, og har eftersigende 8-10 mulige emner i kikkerten – heriblandt nogle af de “store” koordinator-navne der forventes at være meget ombejlede i den kommende offseason.

De har således allerede aftalt interviews med Falcons’ offensive koordinator Kyle Shanahan, der denne sæson har stået bag ligaens statistisk bedste angreb. Shanahan er et af de hotteste navne i år, og bliver næsten helt sikkert ansat som ny førstegangs head coach et sted. Shanahan skal også tale med Jaguars og Broncos (som måske vil være Shanahans førstevalg givet historikken dér).

Rams vil også mødes med Patriots’ offensive koordinator Josh McDaniels, der dog også skal tale med både Whiners og Jaguars i denne uge. Patriots’ populære defensive koordinator Matt Patricia er angiveligt også en potentiel kandidat for et interview.

Et andet spændende navn som Rams har aftalt et interview med, er Redskins’ unge offensive koordinator Sean McVay, som Rams skal mødes med på torsdag.

Rams har også spurgt om lov til at interviewe Jaguars’ midlertidige head coach, og tidligere Bills HC, Doug Marrone. Jaguars overvejer dog kraftigt selv at forfremme ham til deres næste head coach.

Rams er også interesseret i at tale med Buffalo Bills’ midlertidige head coach Anthony Lynn, der denne sæson er blevet forfremmet først fra runningbackcoach til offensiv koordinator og derefter til head coach, da Rex Ryan blev fyret.

Cardinals’ offensive koordinator Harold Goodwin er også inde i billedet sammen med Panthers’ secondary coach / assistant head coach Steve Wilks.

Træner-karrusellen drejer!

2 thoughts on “Rams har flere kandidater i spil til jobbet som ny Head Coach

  1. Tak for en dejlig gennemgang året igennem. Det har sgu været af høj kvalitet!

    Næste år bliver det forhåbentligt noget bedre på rigtigt mange områder.

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: