Ex-Ram James Laurinaitis går på pension

MLB James Laurinaitis har i går valgt at gå på pension efter en skadesplaget halv sæson hos Saints sidste år. Det blev blot til fem kampe, efter at han var blevet fritstillet som offer for salary cappen hos Rams sidste offseason. Nu har han så valgt at trække stikket – hans krop siger stop her efter otte år i ligaen på en af de hårdeste positioner i football.

Laurinaitis var en af mine yndlingsspillere da han spillede for Rams. Jeg husker tydeligt 2009-draften, hvor Rams valgte ham i starten af 2. runde. Jeg havde sat mig meget ind i dén draft og efter at have studeret game-film, interviews og set Laurinaitis under combine-øvelserne i månederne op til draften, havde jeg virkelig forelsket mig i ham. Derfor syntes jeg at det var et helt fantastisk valg!

Som middle linebacker for Rams fra 2009 til og med 2015 var Laurinaitis solid og pålidelig. Han startede samtlige 112 kampe og er franchise tackle leader med i alt 852 regular season tacklinger (654 solo og 198 assists). Derudover blev det bl.a. til 16,5 sacks, 10 interceptions, 8 fumble recoveries og 1 safety. Laurinaitis havde altså masser af personlig succes på banen, men han spillede desværre, ligesom fx HB Steven Jackson og DE Chris Long, for Rams i en periode hvor det ikke blev til mange kollektive sejre, og han nåede derfor ikke at opleve at spille i nogle playoff-kampe.

Tak for tiden i hornene, #55! \m/

(Image credit: @Rams on facebook)

Skriv en kommentar