Rams’ Preseason Program

Rams’ Preseason Program

Los Angeles Rams starter deres offseason-aktiviteter på mandag, og draften er ikke langt væk! Her i ugens løb blev den kommende sæsons preseason-program annonceret (de endelige datoer og tidspunkter for kampstart fastlægges senere). Her følger en kort pre-draft analyse af de fire opgør:

Uge 1 (9. aug.) – @ BALTIMORE RAVENS:

Rams starter deres preseason-program med en tur til Baltimore, hvor Ravens tager imod på M&T Bank Stadium. Ravens har ikke været specielt aktive i free agency, men har dog tilføjet receiver Michael Crabtree til det haltende angreb. Crabtree kommer til holdet efter en årrække hos først Whiners og senest Raiders, hvor han har spillet de seneste tre sæsoner. Crabtree og Rams’ nye CB Aqib Talib kender hinanden rigtig godt og er mildt sagt ikke de bedste kammerater på banen. Selvom man må forvente ret begrænset spilletid til de to kamphaner, bliver det alligevel interessant at se, om de kan holde næverne fra hinanden. Rams og Ravens har også aftalt fælles træningssessioner op til kampen, så Talib og Crabtree får i hvert fald rig mulighed for at genoptage rivaliseringen. Ravens har en del huller, de skal forsøge at addressere i draften – angrebet skal fixes! – og holdet går ind i et skæbneår for head coach John Harbaugh.

Uge 2 (16.-20. aug) – vs. OAKLAND RAIDERS:

Rams skal møde Raiders i den regulære sæson, men de tyvstarter altså med at se hinanden an allerede her i anden uge af preseason, hvor Raiders kommer forbi The Coliseum for første gang i 24 år. Raiders har jo i denne offseason hentet den højt profilerede Jon Gruden til som ny head coach. Gruden vender tilbage til ligaen efter ti år i kommentator-boksen, så det bliver spændende at følge, om han kan genskabe magien med en så lang pause. Gruden er gået i gang med at genskabe Raiders ud fra sin egen filosofi, så holdet har været aktive i free agency. Førnævnte WR Michael Crabtree er blevet erstattet af veteranen Jordy Nelson fra Packers, og Raiders har sagt farvel til flere andre profiler; heriblandt CB T.J. Carrie, K Sebastian Janikowski samt den karismatiske punter Marquette King, hvis personlighed angiveligt ikke passede med Grudens. En stor mængde spillere er også hentet til; heriblandt HB Doug Martin, LB Tahir Whitehead og CB Rashaan Melvin. Gruden og Rams’ head coach Sean McVay kender hinanden særdeles godt – Gruden gav jo McVay hans første mulighed som coach i ligaen hos Buccaneers i 2008. Dette bliver altså det første møde mellem læremester og elev; “The Gruden-McVay Bowl I”.

Uge 3 (23.-26. aug.) – vs. HOUSTON TEXANS:

Tredje preseason-kamp er traditionelt den vigtigste. Det er den kamp, hvor starterne får mest spilletid, og den fungerer som en slags generalprøve. Rams tager her imod Texans, som de i sidste sæson uddelte lammetæv til (33-7). Texans dog måtte dengang dog undvære den dynamiske quarterback Deshaun Watson, der var skadet. Watson skal i 2018 forsøge at fortsætte sin succes på banen, efter at en ACL-skade kostede ham de sidste ni uger af en ellers overordentlig lovende rookie sæson. Texans har i free agency sagt farvel til bl.a. LB Brian Cushing, S Marcus Gilchrist, TE C.J. Fiedorowicz, samt en del af dybden på den offensive linje. Der er dog bedre erstatninger i form af OC/OG Zach Fulton, OG Senio Kelemete og OT Seantrel Henderson. Texans har også skrevet kontrakt med FS Tyrann Mathieu, som vi jo kender fra Cardinals, samt CB Aaron Colvin.

Uge 4 (30. aug.) – @ NEW ORLEANS SAINTS:

Rams runder deres træningsprogram af med at tage en tur til New Orleans, hvor de også her møder et hold, der får fornøjelsen af hinanden i den regulære sæson. Saints har haft en relativt stille offseason, hvor fokus har været at få resignet nogle af deres egne; blandt andre QB Drew Brees. Dog har holdet også hentet nogle gamle kendinge til. TE Ben Watson er således tilbage som tiltrængt våben på angrebet, og OL Jermon Bushrod vender tilbage som erstatning for OG Senio Kelemete. CB Patrick Robinson vender også tilbage til holdet, som draftede ham i første runde af 2010-draften. Veteranen S Kurt Coleman kommer dog til fra Panthers og LB Demario Davis fra Jets. I fjerde preseason-kamp skal vi dog ikke forvente at se noget til stjernerne, da den traditionelt bliver brugt til at evaluere på de spillere, som befinder sig på kanten af rosteren, inden der skal tages beslutninger om, hvem der bliver en del af de sidste 53 mand.

OPSUMMERING:

Det er efter min mening lidt skørt, at NFL og/eller Rams vælger at planlægge med to modstandere (Raiders og Saints), som Rams også skal møde i den regulære sæson… Og hvis forventningerne ellers bliver indfriet, risikerer Rams endda at møde Saints hele tre gange – hvis altså de to NFC-mandskaber når i playoffs.

Kilder: Gul Klud, Turf Show Times, ESPN, Raiders.com
Comments are closed.