Justeringer på roster og practice squad

Justeringer på roster og practice squad

Los Angeles Rams har i ugens løb foretaget nogle justeringer på den nederste del af rosteren. WR KhaDarel Hodge (billedet), som var en af preseasons store positive overraskelser på holdet, er blevet forfremmet til den aktive roster fra practice squad, mens RG Jamon Brown officielt er blevet aktiveret fra sin karantæne. Alle meldinger går dog på, at OG Austin Blythe får lov at fortsætte som starter på positionen. Det er kun rimeligt, når man tager hans flotte spil i sæsonens første to kampe i betragtning. At man pludselig har to starter-kaliber right guards er en rigtig god situation at stå i – specielt med tanke på deres alsidighed.

Til gengæld er QB Brandon Allen og S Isaiah Johnson blevet fritstillet fra den aktive roster. Allen fortsætter hos Rams på practice squad. DE Marcus Martin er også hentet tilbage til Los Angeles via practice squad. Læs lidt om ham her, fra da han blev signet første gang. Rams har også hentet OT Darrell Williams Jr. (tidligere Whiner) til practice squad.

For at gøre plads er QB Luis Perez og TE Temarrick Hemingway blevet droppet. Det er skuffende, at Hemingway, et tidligere 6. rundevalg, nu er helt ude i kulden.

Dermed er vi tilbage på de tilladte 53 mand på den aktive roster og 10 på practice squad. Se rosteren her, og følg transaktionerne løbende her.

(Featured image: WR KhaDarel Hodge (11) – credit: Keith Birmingham / Pasadena Star-News/SCNG)

One thought on “Justeringer på roster og practice squad

  1. Ret lækkert med gode OG/Cs – Rams linjen har gjort det fornuftigt, ligesom rookiesne har fået ros fra preseason.

    Hogde får en mulighed og man kan sgu kun håbe han griber den – Bogstaveligt talt.

    Perez og Hemmingway er ikke noget større tab – Hemmingway har man hørt en del om, man jeg tror aldrig jeg har bemærket ham i kamp. Ikke for noget godt ihvertfald.

Comments are closed.

Comments are closed.