WR Nick Williams til Rams; K Cairo Santos cuttet

WR Nick Williams til Rams; K Cairo Santos cuttet

Rams har cuttet K Cairo Santos –  et sikkert tegn på, at Greg Zuerlein nu er klar igen efter sin lyske-skade. WR Cooper Kupp led en knæskade under Broncos-kampen. Det så rigtig alvorligt ud til at starte med; Kupp måtte cartes af banen – men yderst overraskende var han i huddlen igen til første serie af anden halvleg. Kupp var dog ikke helt sig selv, og efterfølgende tests har afsløret, at han led en MCL Sprain, og i bedste fald nok vil være ude i et par uger. Derfor har Rams hentet en veteran receiver til mandskabet, som HC Sean McVay kender i forvejen. Nick Williams (5’10”, 184lbs) kom til Redskins som UDFA i 2013, hvor McVay på daværende tidspunkt var på lønningslisten som TE coach. Williams brugte hovedparten af 2013 og lidt af 2014-sæsonen på Redskins’ practice squad, men fik også spilletid i fem kampe. Herefter har Williams været omkring Atlanta Falcons, og i denne sæson været aktiv i to kampe for Tennessee Titans. Han har i sine fem sæsoner grebet 28 bolde for 263 yards og to touchdowns. Williams har også erfaring som returner.

LB Travin Howard, som Rams valgte i syvende runde af årets draft, er blevet sin skade kvit, og er hentet tilbage til Rams via practice squad. CB Linden Stephens er til gengæld blevet cuttet.

(Featured image: WR Nick Williams – credit: The Hartford Courant)

Kommentér her (for at minimere spam skal kommentarer fra nye brugere godkendes hos admin, inden de bliver synlige)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.