WR Cooper Kupp ude for sæsonen

WR Cooper Kupp ude for sæsonen

Søndagens sejr over Seattle Seahawks blev dyr, da WR Cooper Kupp måtte udgå med en knæskade. Det så alvorligt ud, da det skete – og det var det desværre også. Kupp har overrevet sin ACL i venstre knæ og er derfor færdig for sæsonen… Det er selvsamme knæ, som han skadede tidligere på sæsonen, men de to skader skulle efter sigende ikke have noget med hinanden at gøre – det er bare sort uheld. Med spilletid i otte kampe endte Kupp sæsonen med 40rec/566yds, 6TDs, 25 first downs, 4att/25yds, 3 first downs. Vi må bare håbe, at genoptræningen går problemfrit, og at Kupp bliver helt klar til sæsonstart næste år…

Cooper Kupp bliver uden tvivl savnet hos Los Angeles Rams. Han er QB Jared Goffs yndlings-mål på tredje down, løber skarpe ruter med sikre hænder, og han fungerer her i sin blot anden sæson nærmest allerede som en coach på banen. Kupps kvaliteter er ikke lette erstatte, og hans rolle kommer da heller ikke til at blive udfyldt af blot én enkelt spiller. Flere af de øvrige receivere kommer vi til at se i slotten – heriblandt også Brandin Cooks og Robert Woods – mens Josh Reynolds træder til som en af de tre faste startende receivere. KhaDarel Hodge og Nick Williams vil også få mere spilletid som backups. Jeg forventer ikke umiddelbart, at man henter hjælp til positionen udefra, men man kan vælge at aktivere WR/returner Pharoh Cooper fra injured reserve – eksempelvis efter Rams’ bye week i uge 12. Cooper skulle efter sigende være kampklar igen efter sin ankelskade.

Opdatering: WR Pharoh Cooper er blevet aktiveret fra IR.

(Featured image: WR Cooper Kupp (18) – credit: www.therams.com)

Comments are closed.