Browsed by
Måned: januar 2019

L.A. Rams i Super Bowl LIII!

L.A. Rams i Super Bowl LIII!

Efter en vanvittig NFC-finale mod New Orleans Saints på udebane i The Mercedes Benz Superdome, Louisiana, er vores Los Angeles Rams nu klar til at spille Super Bowl LIII mod New England Patriots d. 03.02.2019! Det var for vildt! Rams vandt 26-23 på et 57 yard field goal fra kicker Greg Zuerlein i overtid, og dermed får Rams nu muligheden for at hævne det nederlag, det daværende mandskab led, sidst holdet var i Super Bowl i 2001-sæsonen – for sytten år siden…

Read More Read More

Preview NFC Championship: Rams @ Saints

Preview NFC Championship: Rams @ Saints

Los Angeles Rams (13-3) @ New Orleans Saints (13-3) d. 20.01.19, kl. 21:05


Så er vi nået til “The Final Four”; konference-finalerne – ofte de to fedeste kampe i NFL-kalenderen. Og vores Rams er blot én kamp, én sejr, fra at sikre sig en plads i Super Bowl for første gang siden nederlaget til Patriots i 2001-sæsonen.

Så tæt på og alligevel så langt fra. Før Rams kan tillade sig at tænke Super Bowl, venter der en med garanti spændende revanchekamp, når Los Angeles Rams (2. seed) tørner ud mod New Orleans Saints (1. seed) på udebane i Mercedes-Benz Superdome søndag aften. Det bliver bestemt ingen let opgave at komme ud af Louisiana med en sejr. Formstærke Saints har haft en dominerende regulær sæson, hvor de jo i spilleuge ni tildelte Rams deres første nederlag. Det var en højtscorende affære, som endte 35-45. Dét nederlag vil Rams rigtig gerne hævne! Faktisk er det tredje gang, de to mandskaber skal mødes i New Orleans i år, da de sågar også spillede mod hinanden i årets fjerde og sidste preseasonkamp. Kendskabet til hinanden er således ganske stort, og de spillede da også mod hinanden sidste år. En kamp som Rams dog vandt 26-20 hjemme i L.A.

New Orleans Saints tabte deres åbningskamp mod divisionsrivalerne Tampa Bay Buccaneers, og så viste Cowboys i spilleuge 13, at det er muligt at sætte en stopper for Saints’ fremragende offensiv inde i Superdome. Med lutter backups tabte de også en ligegyldig kamp i den sidste regulære spilleuge – men ellers har der ikke været nogen slinger i valsen for Saints i år. De endte således sæsonen 13-3 som sikre divisionsmestre i NFC South og med det første seed i NFC. I sidste uge slog de så de forsvarende Super Bowl-mestre, Philadelphia Eagles, ud af slutspillet med en sejr på 20-14 og er dermed nu klar til NFC-finalen.

Rams vandt også sikkert deres division med en 13-3 record. De startede rigtig stærkt ud med sejre i sæsonens første otte kampe, men gassen fes desværre lidt ud af ballonen efter bye week i uge 12, hvor offensiven pludselig haltede. Det resulterede i nederlag til både Eagles og Bears. Rams er dog kommet tilbage på sporet med sejre i sæsonens to sidste kampe – og så spillede de jo ganske fantastisk i søndagens playoff-sejr over Dallas.

Det er to af ligaens mest potente angreb gennem 2018-sæsonen, der skal mødes her i NFC finalen. Det er således de eneste hold i år med 30+ passing touchdowns og 20+ rushing touchdowns. Så det kan altså blive et brag af en kamp!

Og så er det for en gangs skyld et fornuftigt tidspunkt for kampstart i denne uge!

Read More Read More

Preview Divisional Round: Rams vs. Cowboys

Preview Divisional Round: Rams vs. Cowboys

Los Angeles Rams (13-3) vs. Dallas Cowboys (10-6) d. 13.01.19, kl. 02:15


Så er der altså ikke længe til, piger og drenge! Los Angeles Rams spiller deres første (og forhåbentlig ikke sidste!) playoff-kamp sent natten til søndag, dansk tid – og jeg kan næsten ikke vente!

The Los Angeles Memorial Coliseum lægger rammer til det historiske slutspilsopgør mellem Rams (2. seed) og Cowboys (4. seed); to gamle, traditionsrige franchises, som op gennem tiderne har mødt hinanden hele otte gange tidligere i playoffs. Rams er altså på hjemmebane i nat (endda i deres fede throwback-uniformer), men fans af Dallas Cowboys rejser gerne for holdet og er i forvejen velrepræsenteret i Californien. Og så er de villige til at bruge mange penge på billetter. Så jeg forventer desværre også at se en del Cowboys-fans på lægterne. Jeg håber dog, at de lokale Rams-fans ikke har solgt alle deres billetter til fjenden, og at de blå-gule stadig vil være overrepræsenteret, så der bliver tale om en regulær hjemmebanefordel for vores Rams.

Dallas Cowboys startede i år usikkert ud med at være 3-5 i NFC East efter første halvdel af sæsonen, men de endte med at vinde divisionen efter en flot slutspurt med sejre i syv af de sidste otte kampe. Ydermere viste de gode takter i Wild Card runden med en sejr på 24-22 over Seattle Seahawks.

I NFC West er det lidt den omvendte historie for vores Los Angeles Rams, som efter en aggressiv offseason jo startede som fyr og flamme med sejre i sæsonens første otte kampe. Gassen fes dog lidt ud af ballonen efter bye week i uge 12, hvor offensiven pludselig haltede, og hvor QB Jared Goff i særdeleshed spillede tre dårlige kampe. Men Rams vandt dog sikkert divisionen og kom da også tilbage på sporet med sejre i sæsonens to sidste kampe. Rams har altså genfundet noget af succesen, men nu må vi se, om de kan bygge videre på det her i slutspillet.

Nu står Rams så i divisionsrunden af playoffs for første gang siden 2004. I Sean McVays første år som head coach for Rams sidste sæson, blev de jo slået ud af slutspillet i Wild Card-runden. I år skal det gerne blive til mere end blot en enkelt kamp… Det er stadig “Super Bowl or Bust” for L.A. Rams!

Read More Read More

Aaron Donald er december måneds forsvarsspiller i NFC

Aaron Donald er december måneds forsvarsspiller i NFC

Den regulære sæson 2018 er ovre, og vi står nu for andet år i træk over for et slutspil med deltagelse af vores L.A. Rams! Rams sidder dog over i første runde, så vi må vente helt til natten mellem d. 12. og 13. januar med at få spændingen udløst. Det er nu ikke så skidt, da det giver de småskadede startere rigtig fine muligheder for at nå at blive klar til den ultra-vigtige playoff-kamp. HB Todd Gurley (knæ), LT Andrew Whitworth (knæ) og FS Lamarcus Joyner (ankel) forventes således alle at blive klar til kampen.

I mellemtiden kan vi glæde os over endnu en pris til DT Aaron Donald, som netop er blevet kåret til december måneds NFC Defensive Player of the Month. Her blev det til seks sacks, ni tackles for loss, 13 quarterback hits og én forced fumble. Det er anden gang i denne sæson, at Donald vinder dén pris. Han tog den således også for sine nærmest overmenneskelige præstationer i oktober måned. Det er da med garanti heller ikke den sidste pris, at Donald kommer til at modtage i denne omgang for sin overordentligt succesfulde 2018-sæson.

Stort tillykke til AD99!! Manner, hvor er jeg glad for, at han er Rams-spiller!