Kontraktforlængelse til TE Tyler Higbee

Kontraktforlængelse til TE Tyler Higbee

Endnu en kontraktforlængelse er faldet på plads her på falderebet, inden den regulære sæson begynder for Los Angeles Rams på søndag. TE Tyler Higbee og Rams er blevet enige om en fire års forlængelse. Vi ventede jo en ny Goff-kontrakt før eller siden, men denne deal havde jeg ikke lige set komme.

Higbee kom ind i ligaen i samme draft som QB Jared Goff, og de to er da også rigtig gode venner privat. Goff er tryg ved ham på banen, hvor Higbees sikre hænder gør ham til et yndet mål i pressede situationer. I denne offseason har der dog igen floreret rygter om, at Rams forsøgte at trade Higbee; men det viser sig altså, at han er yderst værdsat blandt trænerstaben – også mere end jeg regnede med. Higbees alsidighed og evner som dygtig blokeringsspiller i både løbe- og kastespillet samt på jet-sweeps er afgørende for angrebets succes. Man så eksempler på Higbees vigtighed i de store kampe sidste år – fx i playoffs – men generelt matcher produktionen ikke med den nye store kontrakt.

TE Tyler Higbees stats i regular season (image credit: ESPN)

Uanset hvor alsidig og hvor dygtig en blocker man måtte være, så skal der altså efter min mening en del mere produktion til for at retfærdiggøre en top-10 løn på positionen. Jeg havde også håbet/troet/forventet, at den lidt mere atletisk begavede TE Gerald Everett ville være klar til at overhale Higbee på depth charten efterhånden – men er det sandsynligt nu?

Et stort tillykke til Higbee skal der dog lyde! Jeg kan rigtig godt lide ham; prisen er bare alt for høj, medmindre han står over for et stort gennembrud i år.

(Image: TE Tyler Higbee (89) – credit: Gary A. Vasquez / USA TODAY Sports)

Comments are closed.