Jachai Polite hentet ind til Rams’ practice squad

Jachai Polite hentet ind til Rams’ practice squad

På practice squad er ILB Dakota Allen desværre blevet nappet af Oakland Raiders. I stedet har Rams signet edge rusher Jachai Polite (6’2”, 242lbs). En spiller fra Florida Gators med potentielt førsterundetalent, som blev valgt i tredje runde af årets draft af New York Jets. Han klarede ikke cuttet hos Jets og er lige blevet released fra Seahawks’ practice squad. så han er allerede nu på sit tredje NFL-mandskab. Det vidner jo om hans tvivlsomme arbejdsmoral; modenhed; off-field problematikker – og så videre, og så videre…

Jeg er ikke vild med Polite og krydsede i april virkelig fingre for, at Rams ikke ville drafte ham tidligt. Der var rygter op til draften om, at Rams godt kunne lide ham under pre-draft besøgene, og Polite selv nævnte også Rams som sit bedste besøg og interview.

At ende på træningsholdet alligevel på denne måde, kan jeg dog sagtens leve med – også selvom jeg stadig synes, at Polite er lidt af en kegle. Det er et low risk high reward sats.

For nogle uger siden, blev CB Dominique Hatfield, OC Aaron Neary, OLB Trevon Young og WR Alex Bachman i øvrigt waived fra injured reserve med en økonomisk kompensation. De er dermed ikke længere tilknyttet rosteren.

(Image: EDGE Jachai Polite – credit: Don Juan Moore / Getty Images)

Kommentér her (for at minimere spam skal kommentarer fra nye brugere godkendes hos admin, inden de bliver synlige)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.