Browsed by
Month: oktober 2019

LARamsDK i UK 2019

LARamsDK i UK 2019

Så tager Los Angeles Rams Denmark snart kasketten under armen og rejser et smut over Nordsøen til Londontown, hvor slaget mellem L.A. Rams (4-3) og Cincinnati Bengals (0-7) skal stå på Wembley Stadium på søndag d. 27.10.2019!

Da jeg derfor ikke sidder på min sædvanlige pind, vil siden her (samt facebook og twitter) naturligvis ikke være så aktiv som normalt under en game-week. I skal eksempelvis ikke forvente nogen optakt, men jeg skal nok lige starte en Live Game Thread, som I/vi kan kommunikere i under kampen.

Jeg vender selvfølgelig frygteligt tilbage med indhold, når jeg er hjemme igen!

GO RAMS!
Preview Week 7: Rams @ Falcons

Preview Week 7: Rams @ Falcons

Los Angeles Rams (3-3) @ Atlanta Falcons (1-5) d. 20.10.19, kl. 19:00


Da weekenden her i hjemmet er gået med 3x influenza – med alt hvad dertil hører – er der blot blevet tid til denne korte optakt til aftenens kamp mod Atlanta Falcons.

Vi er allerede kommet til spilleuge syv af årets NFL-sæson!

Los Angeles Rams påbegynder i denne uge en lang periode med et høj-intensivt rejseprogram. De starter med en tur til Atlanta, hvor et opgør mod Falcons venter i aften. Rams bliver i området i nogle dage efter kampen, for efterfølgende at tage den lange vej til London, England, hvor de jo skal spille mod Cincinatti Bengals (0-6) på Wembley Stadium i næste uge. Herefter går turen så hjem til L.A. og en tiltrængt bye week, men allerede ugen efter skal Rams ud i flyveren igen, da de skal møde Steelers (2-4) i Pittsburgh, Pennsylvania (tilbage på østkysten) i spilleuge 10. Rams er således først tilbage på hjemmebanen Los Angeles Memorial Coliseum d. 18. november mod Chicago Bears..!

Read More Read More

Trades, trades, trades…!

Trades, trades, trades…!

Efter sjette spilleuges mange skader (læs om dem her) begyndte Los Angeles Rams straks at lappe på rosteren. Første punkt på dagsordnen var at adressere den offensive linje. Det gjorde de ved at bytte sig til Austin Corbett fra Cleveland Browns for et femterundevalg i 2021. Corbett blev valgt med det første pick i anden runde af sidste års draft som en fremtidig starter på guard- eller centerpositionen. Han nåede dog aldrig at vinde et starterjob på de halvandet år, han tilbragte i Cleveland. Forhåbentlig er der noget kvalitet her, som O-line coach Aaron Kromer kan få frem. I så fald er dette trade rigtig god værdi på en linje, der i dén grad er tyndt besat.

Read More Read More

Skader, skader, skader…

Skader, skader, skader…

De sidste to sæsoner eller mere har Los Angeles Rams været nærmest historisk forskånet for alvorlige skader til nøglespillere. Den æra er for alvor forbi nu. Inden denne uge bestod Rams’ injured reserve blot af ILB Micah Kiser, som var udset en stor rolle i år som starter, samt af rollespillerne EDGE Justin Lawler og OLB Josh Carraway. De har dog nu fået selskab af tre startere.

Read More Read More

Preview Week 6: Rams vs. 49ers

Preview Week 6: Rams vs. 49ers

Los Angeles Rams (3-2) vs. San Francisco 49ers (4-0) d. 13.10.19, kl. 22:05


Hjemme i The Coliseum skal Los Angeles Rams søndag aften møde ærkerivalerne San Francisco 49ers for første gang i år. Det tegner til at blive en sindsygt spændende og vigtig kamp. Allerede her i uge seks af sæsonen 2019 har den karakter af en must win-kamp – i hvert fald i Rams’ tilfælde.

Rams er nemlig inde i en svær periode og har i de sidste to uger inkasseret to nederlag på kontoen. Derfor er Los Angeles pludselig blot treer i NFC West og har nu hårdt brug for (divisions)sejre for at hænge på.

Whiners er til gengæld lidt overraskende ubesejrede indtil videre i år og ligger altså helt i toppen af divisionen, som den ser ud lige nu.

Rams og Whiners er de eneste tilbageværende oprindelige rivaler i NFC West. Selvom den rivalisering har eksisteret hele vejen op gennem årtierne, blev der alligevel for alvor pustet til ilden, da Rams flyttede tilbage til “Cali” i 2016. På trods af at de spiller mod hinanden to gange hvert år, bliver denne kamp den første i umindelige tider (nærmere betegnet 18 år), hvor de to mandskaber mødes, mens de begge har en vindende record. Det bliver altså et sandt californisk top-opgør, vi skal være vidne til i aften!

Read More Read More

OLB Clay Matthews ude i 4-6 uger

OLB Clay Matthews ude i 4-6 uger

I de døende momenter af det hjerteskærende nederlag til divisionsrivalerne Seattle Seahawks natten til fredag, blev OLB Clay Matthews så uheldigt ramt af Seahawks’ HB Chris Carsons hæl under et forsøg på en tackling, at han brækkede sin kæbe. Den kræver desværre operation, så Matthews vil være ude i en længere periode – sandsynligvis på den anden side af en måneds tid. Det er et ganske stort slag for Rams, da Matthews har startet sæsonen helt fantastisk. Han har således været yderst aktiv på Rams’ defense med 19 total tackles, 9 tackles for loss, 1 deflection, 2 forced fumbles – og så har Matthews allerede skrabet hele 6 sacks sammen. Mange havde ellers dømt Matthews færdig efter en ringe sæson sidste år hos Green Bay Packers, hvor det blot blev til 3,5 sacks. Hos Rams har han dog lignet sig selv, som vi kender ham fra tidligere i karrieren.

OLB Samson Ebukam erstatter Matthews i den startende lineup, mens vi på forsvaret sandsynligvis også kan få set lidt til OLB Ogbonnia Okoronkwo og preseason standout LB Natrez Patrick. Ebukam startede jo hele sidste sæson på positionen for Rams, så selvom det bestemt er et stort tab, har Rams en ganske kapabel backup. Det er vigtigt, for efter to på hinanden følgende nederlag har Rams hårdt brug for en sejr i næste spilleuge mod rivalerne fra San Francisco, som jo p.t. er ubesejrede.

(Image: OLB Clay Matthews (52) – source)

Preview Week 5: Rams @ Seahawks

Preview Week 5: Rams @ Seahawks

Los Angeles Rams (3-1) @ Seattle Seahawks (3-1) d. 04.10.19, kl. 02:20


Thursday Night Football!

Los Angeles Rams får allerede i nat mulighed for at rejse sig efter søndagens mega-trælse nederlag til Buccaneers. Rams tørner kl. 02:20 dansk tid ud mod rivalerne fra Seattle Seahawks på CenturyLink Field til en spændende og potentiel afgørende divisionskamp.

Read More Read More