Nyt logo og color scheme annonceret

Nyt logo og color scheme annonceret

Første fase af Los Angeles Rams’ re-branding frem mod debut’en i det nye SoFi Stadium er aftenens introduktion af farvetema og holdets nye logoer fremadrettet:

Som med alt nyt bliver det noget, man lige skal vænne sig til; jeg kunne rigtig godt lide det gamle logo – og de helt klassiske med vædderen. Det er da også klart vædderen, som jeg er mest vild med; en opdateret, moderne og enkel version af logoet fra 1950’erne. Jeg synes faktisk, at det er ret fedt, omend jeg godt kunne ønske mig lidt mere aggressivitet og ‘bevægelse’ i logoet – eksempelvis med pande og horn lidt mere i ‘stange-position’. LA-logoet får desværre tankerne hen på Chargers… Det kunne bestemt være bedre. Til gengæld er jeg fuldt ud tilfreds med farverne!

Næste fase bliver afsløringen af uniformerne på et senere tidspunkt i løbet af foråret. Det bliver endnu mere spændende! Jeg håber på en lettere opdatering/modernisering af throwback-uniformerne (hvor hjelme og uniformer passer sammen, og hvor udebaneuniformerne matcher stilen…). Og det er da også det, man må forvente med afsløringen af farverne. Jeg vil foretrække, at man holder det simpelt og klassisk. Det kunne være fedt, hvis den alternative uniform så kunne være inspireret af den hvide/blå fra 60’erne.

GO RAMS!

Kommentér her (for at minimere spam skal kommentarer fra nye brugere godkendes hos admin, inden de bliver synlige)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.