Rams henter to kickere til rosteren

Rams henter to kickere til rosteren

Pladsen som Los Angeles Rams’ fremtidige kicker blev åben, da Greg Zuerlein tog til Dallas sammen med John Fassel tidligere på denne offseason. Rams har nu taget første skridt mod at finde en erstatning.

Rams har givet den snart 30-årige Lirim Hajrullahu (billedet øverst) chancen i NFL på en tre-årig kontrakt. Hajrullahu kommer fra CFL – den canadiske football liga – hvor han siden 2014 har nydt stor succes for Winnipeg Blue-Bombers, Toronto Argonauts og senest Hamilton Tiger-Cats. Han blev i januar fritstillet herfra for at efterfølge sin store drøm om en karriere i NFL.

Lirim Hajrullahu har en spændende historie bag sig. Han er født i Kosovo, men flygtede som barn med sin familie fra borgerkrigen i ex-Jugoslavian og kom som otte/ni-årig til Canada. Som football-spiller har han i CFL gjort det godt som både kicker og punter og er to gange (i 2016 og 2019) blevet udnævnt til deres All-Star-hold. Han har bestemt også noget power i sit højre ben og er 19 ud af 22 forsøg fra 50 yards og længere. Men ‘Lirim Hajrullahu’ er mildt sagt ikke et særligt mundret navn. Så hvis han vinder jobbet som Zuerleins efterfølger, har han virkelig brug for et godt nick-name ASAP! Nogle gode bud, derude? 😀

Hajrullahu kommer til at indgå i den kommende kamp på positionen, hvor Rams i samme ombæring har tilføjet tidligere XFL-kicker Austin MacGinnis.

MacGinnis er 24 år og har senest sparket for Dallas Renegades i XFL uden at misse et eneste field goal eller ekstra point. Han har også tidligere spillet i den hedengangne AAF-liga, efter at college-karrieren for University of Kentucky var forbi efter 2017-sæsonen, og han ikke kunne finde fast job hos et NFL-mandskab.

K Austin MacGinnis (image credit: Alex Slitz / Lexington Herald Leader)

Nu er scenen altså sat for en spændende kamp om den ledige plads – men det er ikke udelukket, at Rams kommer til at tilføje en eller flere kickere til rosteren under eller efter draften. Enten en rookie eller en veteran med liga-erfaring.

(Featured image: K Lirim Hajrullahu – credit: Adam Gagnon / CFL.ca)

Comments are closed.