“Preview” Week 15: Rams vs. Jets

“Preview” Week 15: Rams vs. Jets

Los Angeles Rams (9-4) vs. New York Jets (0-13) d. 20.12.20, kl. 22:05


Så står julen for døren i et sindssygt mærkeligt 2020, og i NFL er vi allerede nået til 15. spilleuge! 

Los Angeles Rams ligger med ni sejre og fire nederlag fint i toppen af NFC West sammen med Seattle Seahawks. Men Rams skal gerne fortsætte det gode spil, som de har vist på det seneste. Eksempelvis i sidste uges flotte sejr over Patriots. Er Rams i stand til at holde dampen oppe på både offense og defense, vil de have en god chance i det kommende slutspil.

Men inden vi kan se fremad mod slutspil og en potentiel divisionstitel, skal denne 15. spilleuge altså overstås med en sejr!

Modstanderen er New York Jets, som er i gang med en historisk ringe sæson under den tvivlsomme ledelse af HC Adam Gase. Jets har således ikke vundet én eneste kamp endnu i denne sæson. Og med Rams, Browns og Patriots tilbage på deres kampprogram kan de meget vel ende 0-16. Senest tabte Jets 3-40 til Seahawks i sidste uge. Det meste af sæsonen har de været så ringe, at de er blevet udspillet på samtlige parametre. Jets har ligaens dårligste angreb statistisk; Rams har ligaens bedste forsvar. Der burde altså ikke være noget at tale om i aften. Jets ser simpelthen så dårlige ud, at der ikke bør blive tale om en trap-game – men det er altså svært ikke at komme til at undervurdere en sådan modstander. Jets har da også vist lidt liv ind i mellem de mange dårlige resultater. De var fx meget tæt på at vinde over Raiders i uge 13. Rams skal altså holde koncentrationen i aften og fokusere på målet: med en sejr vil Rams sikre sig en slutspilsplads, og næste uges brag af en divisionskamp mod Seahawks kan så meget vel blive en kamp om titlen som 2020 NFC West Division Champs. Eyes on the price; Rams bare ikke tabe til Jets i aften.

Jets QB Sam Darnold (14) (image credit: Michael Reaves / Getty Images)

Skadesrapport:

WR Robert Woods har i ugens løb døjet med en lårskade, men han er heldigvis blevet klar til kamp.

OL Bobby Evans og safety Nick Scott er blevet placeret på den midlertidige Reserve/COVID-19-liste sammen med EDGE Jachai Polite fra practice squad. S Jake Gervase er midlertidigt aktiveret til den aktive roster fra practice squad som dybde på positionen.

OLB Ogbo Okoronkwo, OC Brian Allen og ILB Justin Hollins er alle questionable, da de har været i nærkontakt og derfor har været isoleret. Uden symptomer og med negative testresultater forventes de dog alle at kunne spille i aften mod Jets.

GO RAMS!

(Featured image: QB Jared Goff (16) og WR Cooper Kupp (10) – credit: @RamsNFL på Twitter)

Comments are closed.