Browsed by
Kategori: Preseason

HB Larry Rose tilbage til sidste preseasonkamp

HB Larry Rose tilbage til sidste preseasonkamp

HB Larry Rose III (billedet) tilbragte tidligere i denne offseason en måneds tid hos Rams, da holdet hentede den undraftede rookie off waivers fra Titans midt i maj. Nu er Rose så hentet tilbage. Det bliver dog temmelig sikkert blot for en kort bemærkning, men fordi Rams under fjerde og sidste preseasonkamp kommer til at spare de fleste spillere, som er sikre på en rosterplads – og da HB Justin Davis stadig er småskadet – får Rose altså natten til fredag alletiders mulighed for at vise sig frem for hele ligaen inden den helt store cut-day på lørdag. Her skal alle 32 hold jo barbere deres roster ned fra 90 til de tilladte 53.

Følg transaktionerne løbende på siden her.

(Featured image: HB Larry Rose III – credit: nmstatesports.com)

Kontraktforlængelse til RT Rob Havenstein

Kontraktforlængelse til RT Rob Havenstein

Overraskende har Los Angeles Rams allerede nu forlænget kontrakten med RT Rob Havenstein. Havenstein stod ellers til at blive free agent i 2019, men Rams har igen været proaktive og har nu sikret sig den store tackle til og med 2022-sæsonen.

Havenstein blev valgt i anden runde af 2015-draften og har startet på quarterbackens højre side lige siden. Kontrakten lyder angiveligt på fornuftige $32.5M over de fire år, men detaljerne er ikke offentlige endnu. Så om kontrakten er skruet sådan sammen, at den åbner lidt op på cappen til DL Aaron Donald – eller måske OLB Junior Galette, som er i L.A. lige nu til en workout – vides ikke. Men da Havensteins løn for 2018 i forvejen ikke udgjorde den store udgift på cappen, er det nok begrænset.

En fornuftig forlængelse, der sikrer en smule kontinuitet på en linje, som kan komme til at se dramatisk anderledes ud efter denne sæson. RG Jamon Brown og LG Rodger Saffold står til at blive free agents, mens LT Andrew Whitworth og C John Sullivan jo ikke bliver yngre.

WR Josh Reynolds og CB Kevin Peterson på skadeslisten

WR Josh Reynolds og CB Kevin Peterson på skadeslisten

I gårsdagens uskønne preseason nederlag til Baltimore Ravens sparede Rams stort set alle starterne. Når man ser på skaderne rundt om i ligaen i første uge af preseason, giver den beslutning fra Sean McVay og co. rigtig god mening. Rams kom derfor relativt uskadte fra Baltimore, men der er dog et par backups, som efter kampen evalueres for skader.

Det drejer sig om andenårsreceiveren Josh Reynolds (billedet), som led en ankelskade, og CB Kevin Peterson, som udgik med en knæskade. Forhåbentlig er begge skader ikke alvorlige, og der er formentlig blot tale om forstuvninger/forstrækninger.

[OPDATERET 12.08.18]

Skaden til Peterson var meget værre end forventet. Peterson overrev sin ACL og går desværre glip af sæsonen. Den tidligere undrafted free agent havde ellers haft en fornuftig camp og stod til at udfylde en vigtig rolle som backup i år.

SS Blake Countess og DL Ethan Westbrooks udgik også med mindre skader, men forventes ikke at gå glip af trænings-/spilletid.

I kan følge skadeslisten løbende her.

(Featured image: WR Josh Reynolds (83) – credit: Jae C. Hong / AP Photo)

Er Rams og Aaron Donald tættere på en aftale?

Er Rams og Aaron Donald tættere på en aftale?

Efter de seneste dages nedslående meldinger omkring kontraktforhandlingerne med Aaron Donald, er der i dag lidt mere positivitet at spore fra Rams’ lejr.

For et par dage siden udtalte COO/VP Kevin Demoff ellers, at de to sider simpelthen ikke er enige om Donald’s værdi (kilde).
Rygter vil vide, at selvom Rams nok er villige til at gøre Donald til ligaens klart bedst betalte defensive spiller, mener Rams ikke, at det er realistisk at spendere “elite-QB penge” på positionen – hvilket Donald angiveligt skulle være ude efter. En forskel fra måske $21-23M/år til $25-30M/år. (Det er vigtigt at understrege, at disse tal blot er rygter, og at det nok er meget mere kompliceret end “blot” en uenighed om årslønnen.)

I dag tyder det dog på, at der er lidt udvikling i sagerne, og at de to parter nærmer sig hinanden. GM Les Sneads kommentarer til en gruppe journalister om at “we’re in the same zip code, area code, ballpark” indikerer i hvert fald, at forhandlingerne hverken er gået i stå, eller at man er så fundamentalt uenige, som ellers antydet.

Read More Read More

Rams tilføjer DE Marcus Martin til preseason-rosteren

Rams tilføjer DE Marcus Martin til preseason-rosteren

OLB Garrett Sickels er blevet waived/injured, og i stedet har Los Angeles Rams hentet DE Marcus Martin til rosteren. Martin (6’2”, 255lbs) er en undrafted free agent fra dette års draft, som i første omgang signede med Seahawks. De havde dog intentioner om at konvertere ham til fullback, men Martin nåede ikke langt i dén proces, inden han blev fritstillet allerede i maj.

Martin spillede college-bold hos det lille universitet, Slippery Rock, i Division II. Han var her en dominerende og produktiv pass rusher; Martin sidder således på rekorden for flest sacks på tværs af alle college-ligaer med hele 56. Martin er dog ikke så stor, så han passer nok bedre som WILL linebacker i DC Wade Phillips‘ system.

Rams er i går rejst hele vejen til Baltimore, hvor de i denne uge træner sammen med Ravens inden deres indbyrdes preseason-opgør natten til fredag.

Kilde: TheRams.com

(Featured image: DE Marcus Martin – credit: Post Gazette)

Rams’ Preseason Program

Rams’ Preseason Program

Los Angeles Rams starter deres offseason-aktiviteter på mandag, og draften er ikke langt væk! Her i ugens løb blev den kommende sæsons preseason-program annonceret (de endelige datoer og tidspunkter for kampstart fastlægges senere). Her følger en kort pre-draft analyse af de fire opgør:

Read More Read More

K Travis Coons waived

K Travis Coons waived

Det kommer ikke som nogen overraskelse, men Rams har i går fritstillet deres ekstra kicker Travis Coons.

Coons var jo blot bragt til holdet for at aflaste den faste kicker Greg Zuerlein og punter Johnny Hekker i training camp og preseason. Ud over en enkelt misser i sidste weekend, og et enkelt dårligt punt, har Coons gjort det ganske fint. Han nok skal få en chance mere et andet sted i ligaen.

OPDATERET 31.08.17:

Coons er tilbage hos Rams, og tager en enkelt tørn mere her i den kommende fjerde preseasonkamp. Hvorfor han blev fritstillet, for derefter at blive hentet til 2 dage efter, må guderne (og GM Les Snead) jo vide, men måske var det for at give ham mulighed for at blive samlet op på waiveren af et kicker-needy hold inden den store cut-day? Ingen hold havde dog interesse, så man signede ham derfor igen.

(Featured image: K Travis Coons (5) – credit: Sean M. Haffey / Getty Images)

Et brækket ben til Hemingway…

Et brækket ben til Hemingway…

TE Temarrick Hemingway, sjetterundevalget fra sidste års draft, fik dårlige nyheder oven på sin skade under lørdagens preseasonkamp mod L.A. Chargers. Nærmere undersøgelser viste nemlig, at han brækkede sin fibula, da et par store gutter rullede over hans ankel/underben. Hemingway må derfor nu forberede sig på en længere skadespause. Han skal på operationsbordet i løbet af tirsdagen, og først derefter ved man med større sikkerhed, om han bliver placeret på Injured Reserve, eller om det er muligt for ham at komme tilbage senere på sæsonen. I så fald placeres han på Injured Reserve – Designated to Return listen.

Read More Read More

Preseason Week 3: Rams vs. Chargers

Preseason Week 3: Rams vs. Chargers

L.A. Rams (2-0) vs. L.A. Chargers (0-2) d. 27. august kl. 02:00


Los Angeles er pludselig blevet hele to NFL football franchises rigere efter at have været foruden i over to årtier. Chargers har gjort Rams kunsten efter, og har op til denne sæson flyttet holdet til Los Angeles. På sigt bliver Chargers lejere i Stan Kroenkes store stadionprojekt i Inglewood, og Rams og Chargers skal til den tid dele hjemmebane. Indtil da spiller Chargers i det intime StubHub Center, og Rams har som bekendt hjemme i det historiske olympiske stadion Los Angeles Memorial Coliseum. Rams og Chargers har allerede indledt samarbejdet og påbegyndt rivaliseringen i denne offseason med to intense fælles træningssamlinger i løbet af training camp, og i nat skal vi så i årets tredje preseasonkamp være vidne til det første ‘rigtige’ møde mellem to L.A. football mandskaber siden 1994. Chargers’ PR-afdeling har indledt rivaliseringen med mottoet “Fight for LA”, mens Rams-fans på lægterne svarer humoristisk igen med chants og skilte med ordlyden “Pay Your Rent!”

Første kamp mellem de to hold i denne æra foregår hos Rams i The Coliseum i nat kl. 2:00.

Read More Read More