Browsed by
Kategori: Information

Rams taber Wild Card kampen

Rams taber Wild Card kampen

ØV!

Så gik den ikke længere! Den magiske 2017-sæson er ovre for Los Angeles Rams, der natten til søndag tabte 13-26 på hjemmebane til sidste års NFC-mestre Atlanta Falcons. To special teams turnovers, en skade til DL Michael Brockers og Falcons’ dominans på time-of-possession gjorde, som kampen skred frem, Rams’ defense trætte, og Rams kunne i sidste ende ikke udnytte et par muligheder for et comeback i fjerde quarter. Atlantas forsvar gjorde det hele aftenen svært for L.A. med solide open-field tacklinger og tæt coverage.

Rams’ sæson er altså ovre…

Når nederlagets ærgrelse har lagt sig lidt, kan man dog som Rams fan glædes over en sæson, hvor alle forventninger er blevet sprængt. Sean McVay har i den grad vist sig som manden, der har kunnet transformere et hold og en kultur på rekordtid. QB Jared Goff har udviklet sig i ekstrem positiv grad fra sin rookie-sæson, HB Todd Gurley har haft en MVP-værdig sæson og DT Aaron Donald har endnu en gang vist sig som ligaens bedste forsvarsspiller. McVay har i det hele taget et spændende, ungt mandskab med masser af talent at arbejde med fremover, som nu også har erhvervet sig værdifuld playoff-erfaring. Vi er blot i begyndelsen af en ny æra, hvor pilen peger op for Los Angeles Rams, og næste sæson repræsenterer en realistisk mulighed for at gøre det endnu bedre end i år. Fremtiden ser lys ud, venner!

Selvom aktivitetsniveauet daler nu, vil jeg som sædvanlig holde liv i siderne her under offseason, lige så snart der er nyt at berette om og analysere på! Jeg glæder mig personligt allerede til at følge med i og dække combine, draften og free agency samt OTA’s, minicamp og training camp inden sæsonen 2018 skydes i gang med preseason til august.

Tak for spilleåret der er gået til jer fra mig! Det har været en sand fornøjelse!

GO RAMS!  

(Featured image credit: Cary Edmondson / USA TODAY Sports)

LARamsDK i UK!

LARamsDK i UK!

(Photo source)


Denne uge er Los Angeles Rams (3-3) rejst til London, England, hvor de søndag kl. 15:30 dansk tid skal møde New York Giants (3-3) på Twickenham Stadium!

LARamsDK rejser derfor også til London Town tidligt i morgen, med håbet om en bedre kamp, end da Rams sidste gang spillede i Europa..!

Siden her (samt facebook og twitter) vil derfor ikke være så aktiv som normalt under en game-week.

Jeg vender dog frygteligt tilbage når jeg er hjemme igen!

God kamp til jer hjemme i DK – og til dem der også skal til London: giv lige lyd fra jer på facebook, så kan vi måske udveksle numre, så vi kan mødes under tailgaiting.

GO RAMS!

Training Camp 2016

Training Camp 2016

(Photo credit: www.facebook.com/Rams)

Så er sommerpausen allerede forbi, venner! Og jeg kan nu vække liv i denne side igen og sige ‘velkommen tilbage’ til alle jer danske Rams-fans! Er I klar til 2016-sæsonen? En ny begyndelse i denne første sæson hvor Rams er tilbage i solrige Los Angeles; med det klassiske “The Coliseum” som midlertidig hjemmebane og et fornyet håb om fremtiden med en spændende rookie quarterback bag center, en god andenårs runningback og et solidt forsvar.

Read More Read More

Under Udarbejdelse…

Under Udarbejdelse…

(Image credit: Kirby Lee / USA TODAY Sports)

Hjemmesiden her er under udarbejdelse. Det vil tage lidt tid endnu, før den er helt færdig… Indtil da vil der blive testet, justeret og eksperimenteret – jeg er helt nybegynder til sådan noget, så bær over med mig, hvis det pludselig ikke ser ud, som det plejer…

I mellemtiden kan du som altid finde Los Angeles Rams Denmark på facebook eller på twitter.