Browsed by
Category: Nyhedsarkiv

Todd Gurley released…

Todd Gurley released…

Denne artikel er opdateret d. 29.03.2020

Så kom dagen, jeg frygtede – HB Todd Gurley II er nu historie hos Rams, efter at han lige før liga-årets start blev fritstillet…

Los Angeles Rams har med fritstillelsen af Todd Gurley d. 19. marts endegyldigt sagt farvel til en af holdets bedste runningbacks gennem tiderne. Gurley fik dermed ikke spillet en eneste down af hans historisk store kontraktforlængelse, som man gav ham i 2018. Det er gået lynhurtigt ned ad bakke for den ellers så dynamiske playmaker, som Rams valgte med det 10. pick i 2015-draften. Gurley blev kåret som NFL Offensive Rookie of the Year i 2015, og efter et ringe 2016 kom han flot igen i 2017 med en af de bedste sæsoner nogensinde for en runningback med 2093 yards from scrimmage og 19 touchdowns. Han blev fortjent kåret som NFL Offensive Player of the Year i 2017, hvorefter man (to år før tid) skrev kontraktforlængelsen med ham. Det så også i begyndelsen ud til at være ganske berrettiget, da Gurley fortsatte de vanvittigt gode takter i 2018, hvor han med hele 21 touchdowns havde en enorm stor del af æren for Rams’ Super Bowl-sæson – lige indtil knæet ikke kunne holde til mere… Han måtte sidde ude de sidste to kampe af den regulære sæson og var derefter ikke den samme spiller i slutspillet og Super Bowl.

Read More Read More

Ny ST-koordinator og RB-coach

Ny ST-koordinator og RB-coach

Ud over at ansætte Kevin O’Connell som ny offensiv koordinator og Brandon Staley som ny defensiv koordinator, har Sean McVay også bragt John Bonamego (56) ind som erstatning for John Fassel i rollen som ny Special Teams koordinator. Det vil alt andet lige blive en stor omvæltning for en enhed, som jo har været under Fassels ledelse siden 2012; altså i al den tid både K Greg Zuerlein og P Johnny Hekker har været en del af holdet og i otte ud af long snapper Jake McQuaides ni aktive sæsoner. Fassel var yderst vellidt og respekteret af spillere såvel som fansene, og de sko bliver svære at udfylde for den nye mand.

Read More Read More

‘Bones’ fortsætter karrieren hos Cowboys

‘Bones’ fortsætter karrieren hos Cowboys

Selvom det endnu ikke er officielt annonceret, lader det til, at John Fassel, Rams’ special teams koordinator gennem en årrække, fortsætter karrieren i samme rolle som en del af den trænerstab, som den nye head coach for Cowboys, Mike McCarthy, er ved at samle i Dallas.

Et slag der, i hvert fald hos mig, mærkes endnu hårdere end tabet af Wade Phillips den anden dag.

John ‘Bones’ Fassel har været special teams koordinator for Rams siden 2012. I St. Louis samlede og udviklede han kernen af den succesfulde special teams enhed – bestående af kicker Greg Zuerlein (draftet i 6. runde, 2012), punter Johnny Hekker (UDFA rookie, 2012) samt long snapper Jake McQuaide (UDFA rookie, 2011) – som har været sammen lige siden. Fassel har alle dage, med kreativitet og stort mod, stået i spidsen for en enhed, som man altid fulgte med stor spænding og opmærksomhed, når den kom på banen – for alt kunne ske! En enhed som gennem årene har produceret et hav af store og vilde minder, da et trick-play, i Fassels optik, altid var en god mulighed for at sætte lidt skub i sagerne. Og guderne må vide, at det var der ofte brug for med det elendige angrebsspil, som Rams kunne stille med under Jeff Fisher! De fleste sæsoner, også i de mange middelmådige år under Fisher, har Bones’ ST-enheder altså udvist høj kvalitet og været flot rangeret i statistikkerne.

Read More Read More

Wade Phillips’ tid som defensiv koordinator for Rams er forbi

Wade Phillips’ tid som defensiv koordinator for Rams er forbi

Los Angeles Rams skal i denne offseason udfylde et stort tomrum i trænerstaben, efter at head coach Sean McVay i mandags valgte at informere den virkende defensive koordinator Wade Phillips om, at man ikke ønsker at forny kontrakten med ham.

Beslutningen kommer ikke som den store overraskelse. Phillips’ kontrakt stod til at udløbe, og rygterne om Rams’ intentioner har svirret de sidste ugers tid. Jeg synes dog, at det er et ærgerligt valg, man her har foretaget sig. At hyre Wade Phillips var Sean McVays første rigtig kloge beslutning, da han i 2017 pludselig stod som ung rookie head coach. Betydningen af at kunne bringe en garvet veteran som Phillips med sig ind i sit første cheftræner-job kan ikke overvurderes. At McVay helt fra start har kunne have fuld tillid til, at forsvaret var i gode, erfarne hænder, har givet ham mulighed for at fokusere på sin head coach-gerning som kulturskaber og leder, samt på opbygningen af hele offensiven. Det faktum, koblet med Phillips’ gode råd og uudtømmelige viden og erfaring, har været altafgørende for Rams’ umiddelbare succes.

Read More Read More

Preview Week 17: Rams vs. Cardinals

Preview Week 17: Rams vs. Cardinals

Los Angeles Rams (8-7) vs. Arizona Cardinals (5-9) d. 29.12.19, kl. 22:25


Julen er overstået; nytåret står for døren. I NFL-verdenen betyder det, at vi i denne weekend allerede skal afslutte den allersidste spilleuge i denne regulære sæson.

Efter det store flytteprojekt rent personligt kan jeg nu omsider begynde at tage mig lidt tid til football i weekenderne igen – blandt andet til at skrive optakter!.. Og så kan Rams ikke engang kvalificere sig til slutspillet længere?! Det er sgu da ærgerligt…

Det spinkle håb om slutspillet blev for Los Angeles Rams endeligt slukket i sidste uge med det bitre nederlag til Whiners i en ellers velspillet og spændende kamp.

Uanset resultatet af denne uges sidste kamp ender Rams altså med en skuffende tredjeplads i NFC West i 2019-sæsonen. Efter at have taget divisionstitlen i sine to første sæsoner som L.A. Rams’ head coach er Sean McVay altså nu kommet ned på jorden igen. Whiners kan (hvis de vinder over Seahawks natten til mandag) til gengæld tage titlen for første gang siden 2012. Både Whiners og Seahawks er sikre på deltagelse i årets slutspil, mens Cardinals ender sæsonen sidst i tabellen.

Read More Read More

‘Preview’ Week 14: Rams vs. Seahawks

‘Preview’ Week 14: Rams vs. Seahawks

Efter en rigtig god kam mod Cardinals i sidste uge står Los Angelses Rams (7-5) her i spilleuge 14 overfor en rigtig spændende og potentielt afgørende divisionskamp mod Seattle Seahawks (10-2) på hjemmebane i The Coliseum.

Det er desværre endnu primetime-kamp – det vil sige med kickoff kl. 02:20 i nat, dansk tid… ZzzZzzz. Og efter fire monster-dage med nedpakning, maling og flytning – og alt for lidt søvn – tror jeg sgu ikke, at jeg i denne uge magter at stå op klokken lort i nat… Nu bliver det forhåbentlig snart hverdag igen – også ift. at få tid til at passe mine forpligtelser her på denne side!

Seahawks trak sig jo desværre sejrrigt ud af de to mandskabers sidste opgør i spilleuge fem. Det blev en tæt og spændende kamp i Seattle, som endte 29-30 efter et brændt field goal forsøg af Rams’ kicker Greg Zuerlein.

I NFC North ser Minnesota Vikings lige nu ud til at vinde over Lions. Det gør bestemt ikke behovet for en Rams-sejr i nat mindre.

Lad os håbe, at L.A. kan få revanche og dermed holde liv i de spinkle slutspils-drømme lidt endnu!

GO RAMS!

(Image: QB Jared Goff (16) – credit: Gary A. Vasquez / USA TODAY Sports)

NFC Offensive Player of the Week

NFC Offensive Player of the Week

QB Jared Goff er blevet anerkendt med prisen for ugens offensive spiller i NFC efter sin flotte præstation i sejren over Cardinals i søndags. Her completede han 32 af 43 kast for 424 yards og to touchdowns til en rating på 120,7.

Goff frustrerer dog i denne sæson med sit svingende spil, hvor han den ene uge kan ligne en rookie, der ikke hører til, hvorefter han ugen efter viser Pro Bowl-takter. Desværre har vi set mest af det første i denne sæson. Det er på ingen måde Goffs skyld alene: den offensive linje, et problematisk løbespil og periodevis ringe spilkald af head coach Sean McVay har deres del af ansvaret. Men med tanke på Goffs spil sidste år – og hans ikke uanseelige løn – forventer vi med rette bedre.

Spillet i sidste uge lignede det, som vi så hurtigt var blevet vant til fra Goff. Ikke overraskende hænger præstationen unægteligt sammen med et længe ventet fornyet fokus fra McVay på at få HB Todd Gurley mere involveret. Hvorfor det har taget så længe, må guderne vide…! Dette citat er meget rammende: 

Stort tillykke til Jared Goff i hvert fald! Mere af dét, tak!

GO RAMS!

(Image: QB Jared Goff (16) – credit: Christian Petersen / Getty Images)

Preview Week 12: Rams vs. Ravens

Preview Week 12: Rams vs. Ravens

Her er ugens skadesrapport frem mod det helt vildt spændende Monday Night opgør mellem Los Angeles Rams (6-4) og Baltimore Ravens (8-2) hjemme i The Coliseum.

WR Brandin Cooks ser ud til at være tilbage for Los Angeles efter den hjernerystelse, han led i de første minutter af kampen mod Bengals i London. Det var den fjerde hjernerystelse på under to år for Cooks. Siden London er han blevet lægeundersøgt nærmere, da man er i tvivl om, hvorfor Cooks igen og igen pådrager sig disse mindre hjernerystelser, hvorfra symptomerne dog hurtigt fortager sig. WR Robert Woods var jo overraskende også fraværende fra sidste uges kamp mod Bears pga. noget akut familiemæssigt, han skulle tage hånd om. Han har trænet med holdet det meste af ugen, men det er ifølge head coach Sean McVay ikke 100% sikkert, at han er klar til kamp i denne uge. RT Rob Havenstein og CB Darious Williams må igen se på fra sidelinjen. De er begge dømt ude endnu en uge. OT Bobby Evans gjorde det jo okay i sin første kamp som erstatning for Havenstein i sidste uge. Men man havde også i sin gameplan en stor vægt på løbespillet. Hvordan klarer linjen sig, hvis Rams i højere grad føler sig tvunget til at kaste bolden mod Ravens? P Johnny Hekker og WR Josh Reynolds har været syge i ugens løb, men er blevet raske igen. LB Natrez Patrick er til gengæld lige blevet syg og er derfor questionable

Read More Read More

Preview Week 11: Rams vs. Bears

Preview Week 11: Rams vs. Bears

Los Angeles Rams (5-4) vs. Chicago Bears (4-5) d. 18.11.19, kl. 02:20


I ellevte spilleuge er Rams for første gang siden d. 13. oktober endelig tilbage på hjemmebanen The Coliseum i Los Angeles. Det bliver (desværre for os danskere) en sen primetime Sunday Night Football-kamp, når Rams natten til mandag skal møde Chicago Bears.

Som tidligere skrevet har jeg travlt med en kommende flytning lige for tiden, så derfor bliver det blot muligt at skrive denne lille teaser af en optakt:

Slutspillet er stadig matematisk muligt for Rams, men efter sidste uges resultater ser det altså nu rigtig svært ud. Seahawks og Whiners er ganske stærke i år og har begge otte sejre allerede. Og så har Rams jo tabt til dem begge tidligere på sæsonen… For eventuelt at komme med i slutspillet som det tredje NFC West-mandskab, skal Rams ende med en bedre record end Minnesota Vikings fra NFC North (som det ser ud lige nu). Vikings vandt desværre i sidste uge og er derfor 7-3. Og så er Rams altså bare ikke lige så gode og velspillende, som de var i sidste sæson. Skaderne på den offensive linje hober sig op, og den stærkt kritisable brug af HB Todd Gurley, samt det voldsomt uregelmæssige spil fra offensiven og i særlig grad QB Jared Goff her i sæsonens første ti uger, har gjort, at en Rams-slutspurt mod playoff pludselig virker urealistisk – selvom der jo er hele syv uger tilbage af sæsonen 2019. 

Read More Read More