Free Agent OLB Dante Fowler til Falcons

Free Agent OLB Dante Fowler til Falcons

Når Rams ikke kunne holde på ILB Cory Littleton (læs her), havde jeg et stille håb om, at man så ville kunne lægge nogle penge i edge rusher Dante Fowler Jr., som i de sidste halvandet år bare har spillet bedre og bedre.

Det tidligere førsterundevalg blev hentet til Los Angeles gennem et trade med Jaguars midt i 2018-sæsonen. I takt med at han blev fortrolig i det nye system, spillede han sig i løbet af Super Bowl-sæsonen til en fast plads som effektiv pass rusher på forsvaret, hvilket resulterede i en ét-årig kontraktforlængelse i sidste offseason. I 2019 højnede Fowler så sit spil endnu en tand og nød rigtig godt af opmærksomheden rettet mod DT Aaron Donald. Hele 11,5 sacks blev det således til i 2019. Rams forsøgte angiveligt at holde på ham, men han var pga. det fine spil blevet en populær herre på markedet. Fowler valgte i sidste ende Atlanta Falcons, som tilbød ham en tre-årig aftale til $45 mio. Alt i alt endte han ifølge PFR med 58 total tackles, 20 for loss, 13,5 sacks, syv deflections, tre forced fumbles, to fumble recoveries samt et defensivt touchdown på halvanden sæson for Rams.

LARams.dk ønsker Fowler held og lykke fremover og takker ham for indsatsen i hornene!

(Image: EDGE Dante Fowler Jr. (56) – credit: Harry How / Getty Images)

Comments are closed.