Preview Week 6: Rams @ Ravens
Los Angeles Rams (3-2) @ Baltimore Ravens (1-4) kl. 19.00
[Fra facebook]
Efter en god sæsonstart har Los Angeles Rams tabt to af deres sidste tre kampe – dog mest af alt pga. selvpåførte fejl og turnovers. Rams kunne ligeså godt være ubesejrede på nuværende tidspunkt. Rams er et spændende hold. Men også et hold, som kan være utroligt frustrerende at se på, da man har fornemmelsen af, at det hele kunne være meget skarpere og mere konsekvent, og at de endnu ikke har spillet en hel halvleg i højeste gear. Men sæsonen er lang, og der er stadig tid til at udvikle sig i den rigtige retning – husk bare på sidste sæson! Og sker denne udvikling, kan Rams for alvor blive farlige down the road.
I aften skal kampen bare vindes! Så er jeg sådan set ligeglad med, hvor grimt det bliver.
Ravens er ikke så gode i år, som vi er vant til. Forsvaret har sejlet til tider – og vigtigst: QB Lamar Jackson (fiber) bliver ikke klar, så Ravens må stille med QB Cooper Rush bag center endnu en kamp. Han kastede tre interceptions i sidste uge mod Texans og havde svært ved at flytte bolden gennem luften. En stor mulighed for Rams, som bare skal udnyttes!
Rams’ ILB Omar Speights (ankel) og RT Rob Havenstein (ankel) er stærkt tvivlsomme frem mod kampen på M&T Bank Stadium i Baltimore i aften. Herudover er TE Colby Parkinson (hjernerystelse) og WR Tutu Atwell (fiber) questionable.
Kom så, Rams! Den her bør der ikke blive så meget tvivl om!
GO RAMS!
(Featured image credit: facebook.com/Rams)