Browsed by
Month: november 2025

Preview Week 11: Rams vs. Seahawks

Preview Week 11: Rams vs. Seahawks

Los Angeles Rams (7-2) vs Seattle Seahawks (7-2) kl. 22.05


[Fra facebook]

Efter en fantastisk dominerende sejr over divisionsrivalerne fra San Francisco i sidste uge, møder Rams i aften endnu en divisionsrival. Seattle Seahawks, med en matchende 7-2 record, kommer til byen til et opgør som kan få afgørende betydning for kampen om divisionen og slutspillets seedning. Seahawks er virkelig også velspillende i år, og begge mandskaber kommer ind til kampen med fire vundne i streg i bagagen. Something’s gotta give!

Det kan blive en svær kamp! Rams har måske en lille fordel på hjemmebanen. Og så havde Rams jo rigtig godt styr på Seahawks’ QB Sam Darnold sidste år, da han spillede for Vikings. Lad os håbe, at den erfaring kan overføres. Men den ender altså nok spændende og nervepirrende, den her!

Så kommer WR Cooper Kupp jo til L.A. for første gang, siden han mere eller mindre blev ‘skrottet’ i offseason. Han har dog slet ikke haft den rolle hos Seahawks, som man kunne forvente, og som vi ellers var vant til at se ham i hornene. Men mon ikke at man aktivt forsøger at give ham bolden i nogle afgørende situationer i aften? Bare lige for at træde lidt i det? Det bliver nok hårdt at se…

På skadesfronten ser det igen fornuftigt ud for Rams. WR Davante Adams (mave-/sidemuskel) er questionable, men ser ud til at blive klar. Ligeså med DE Kobie Turner (ryg).

Kom så, Rams!

GO RAMS!

(Featured image credit: www.therams.com)

Preview Week 10: Rams @ Whiners

Preview Week 10: Rams @ Whiners

Los Angeles Rams (6-2) @ San Francisco 49ers (6-3) kl. 22.25


[Fra facebook]

Rams går her i uge 10 ind i en sværere fase i deres kampprogram. Først venter en svær kamp mod Whiners (6-3) i aften. Herefter venter endnu et divisionsopgør i form af Seahawks (6-2). Og så Buccaneers (6-2) fra NFC South. En række kampe som kan få stor betydning for slutspilschancerne og seedningen.

Rams led jo et super-ærgerligt nederlag til Whiners i femte spilleuge. Overvejende grundet egne fejl. Det vil være så dejligt med hævn for den kamp i aften! Men Whiners har spillet ganske godt på trods af en myriade af skader. Særligt HB Christian McCaffreys fine spil på jorden og i kastespillet løfter hele holdet.

L.A. er også velspillende med højtscorende sejre de sidste par uger. Angreb og forsvar har været flyvende, mens det dog halter gevaldigt på Special Teams. Det kan blive meget dyrt senere på sæsonen, hvis ikke Rams får fixet nogle af problemerne her. Frem mod søndagens vigtige divisionsopgør forsøger McVay og Co. derfor netop at arbejde med denne store svaghed — særligt med field goal-enheden, hvor Rams især har haft problemer med selve sparke-processen. LS Alex Ward og K Joshua Karty har ikke spillet op til niveau, så man har valgt at hente konkurrence ind på practice squad til begge positioner. 2xPro Bowler Jake McQuaide er en gammel kending i hornene. Han var jo long snapper hos Rams i ti gode sæsoner fra 2011-2020. Derudover er K Harrison “The Thiccer Kicker” Mevis hentet ind som Kartys direkte konkurrent. Begge spillere er forfremmet til den aktive roster op til kampen og får tilsyneladende starter-tjansen.

Det er yderst positivt, at Rams nu forsøger at arbejde med at forbedre enheden! Så bliver det spændende at se, om det er nok at skifte et par spillere ud, eller om det er noget mere strukturelt og coaching-mæssigt, der er galt.

På skadesfronten ser det fint ud. Det er blot WR Jordan Whittington (ryg), som er questionable. WR Puka Nacua (brystkasse) og CB Darious Williams (skulder) er begge aktive.

GO RAMS!

(Featured image credit: www.therams.com)

Preview Week 9: Rams vs. Saints

Preview Week 9: Rams vs. Saints

Los Angeles Rams (5-2) vs. New Orleans Saints (1-7) kl. 22.05


[Fra facebook]

Så er det endelig kampdag igen for vores L.A. Rams efter en dejlig bye week ovenpå den dominerende sejr over Jacksonville Jaguars i London i syvende spilleuge. Det var en imponerende kamp, hvor Rams for en gang skyld spillede godt fra start til slut. Og det endda uden WR Puka Nacua (ankel)!

Her efter pausen skal Rams nu på hjemmebane møde et Saints-mandskab, som bestemt stadig har noget arbejde med, før de sådan rigtig bliver kompetitive igen. Blot en enkelt sejr er det blevet til indtil videre i år, og de går ind til kampen mod Rams efter at have foretaget et skift på quarterbackpositionen. Rookie QB Tyler Shough får nu den tvivlsomme fornøjelse at skulle navigere mod et Rams-forsvar, som bare bliver bedre og bedre. Men han er selvfølgelig en ubekendt, som det kan være svært at planlægge mod, og det bliver spændende at følge hans debut som starter i aften. Rams er dog ret klare favoritter—meeen kampen skal jo lige spilles først! Og alt kan jo ske ‘…any given sunday’!

På skadesfronten har bye week været god for Rams, der nu er ved at være helt skadesfri igen. WR Puka Nacua er således igen good-to-go. Også RT Rob Havenstein er endelig sin ankelskade kvit. Eneste spiller på skadesrapporten til aftenens kamp mod Saints er CB Darious Williams, som er tvivlsom med en skulderskade. Derudover er WR Tutu Atwell i ugens løb blevet placeret på (short term) IR med sin fiberskade. Han forventes tilbage efter fire uger. Hen over bye week har Rams desuden traded sig til CB Roger McCreary fra Titans. Det bliver spændende at se, om han allerede får en rolle på forsvaret i aften (hvor de defensive backs har været det svage led – delvist grundet skader), selvom det nok først og fremmest bliver på special teams, vi får ham at se til at starte med.

Besøg også gerne vennerne ovre på NewOrleansSaints.dk og læs deres take på kampen. De lægger et stort arbejde i det og er altid værd at følge!

GO RAMS!

(Featured image credit: facebook.com/Rams)