With the 93rd pick in the 2026 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…
OT KEAGEN TROST, MISSOURI!
Velkommen i hornene, knægt!
I tredje runde af 2026-draften gik Los Angeles Rams en lidt anden vej, da de valgte offensive tackle Keagen Trost fra Missouri. Og for første gang i denne draft sidder jeg med en markant bedre fornemmelse.
Det her er nemlig et pick, der giver mening – både nu og på sigt.
Med Rob Havensteins pensionering i offseason stod Rams pludselig med et reelt hul på højre tackle. En position, der ikke bare er vigtig i sig selv, men som også er afgørende for at beskytte QB Matthew Stafford i det, der stadig er et win-now-vindue.
Trost kommer ind som en klassisk offensive lineman med god størrelse og en solid base i sit spil. Han spiller fysisk, står fast i pass protection og viser vilje i løbespillet. Det er ikke nødvendigvis en spiller, der blæser én bagover med sine atletiske evner, men han virker stabil og relativt “pro-ready”.
Det, jeg især godt kan lide ved valget af Trost, er, at han ser ud som en spiller, der kan konkurrere om spilletid og starterpositionen på højre side relativt hurtigt. Han behøver ikke sidde og udvikle sig i flere år, før han er relevant – og det er en vigtig kontrast til de to første picks.
Der er selvfølgelig stadig ting at arbejde med. Hans footwork kan blive udfordret mod hurtige edge rushers, og der vil uden tvivl være en tilvænningsperiode til NFL-tempoet. Men det er forventeligt for en spiller taget i tredje runde – og det ændrer ikke på, at Trost virker til at passe godt ind i det, Rams har brug for.
Efter to valg med tydeligt fokus på fremtiden føles det her som et mere balanceret træk. Et pick, der både adresserer et aktuelt need og samtidig giver mulighed for udvikling.
Det er ikke et flashy valg. Men det er et fornuftigt valg.
Og lige nu er det præcis det, Rams havde brug for.
Big man makin’ big plays. 🤝 pic.twitter.com/j7KPKi3dkh
— Los Angeles Rams (@RamsNFL) April 25, 2026
GO RAMS!
(Featured image credit: therams.com)