HB Cam Akers alvorligt skadet

HB Cam Akers alvorligt skadet

Den første rigtig kedelige nyhed på skadesfronten falder her blot en uges tid før årets training camp. HB Cam Akers har overrevet sin akilles – angiveligt under selv-træning – og vil derfor gå en længere pause og genoptræning i møde. Akers er altså ude for sæsonen, og vi må bare krydse fingre for, at han kommer stærkt tilbage uden mén.

Frem mod sin anden sæson var der ellers rigtig store forhåbninger og forventninger til Akers i en udvidet rolle som en mere primær runningback for Los Angeles Rams. Som rookie sidste år blev det til 145 løb for 625 yards og 2 TD’s samt 11 rec. for 123 yards og ét TD. Særligt sidst i sæsonen og i playoff var viste Akers lovende takter. Nu er der i stedet pres på HB Darrell Henderson for at producere som next man up, medmindre man henter en anden potentiel starter ind. Henderson har vist flashes gennem sine to år hos Rams. Sidste sæson havde de to backs næsten identiske stats: Henderson løb således 138 gange for 624 yards og fem TD’s samt 16 rec. for 159 yards og ét TD. Henderson blev skadet sidst i sæsonen, og jeg er bare ikke overbevist om, at Henderson er i stand til som primær back at bære et hold gennem atten kampe alene…

De øvrige folk på positionen frem mod training camp er: Xavier Jones, Raymond Calais, rookie Jake Funk og UDFA-rookie Otis Anderson. Ingen af dem har nogle offensive snaps i ligaen.

I andre roster-nyheder skal det nævnes, at WR Nsimba Webster, som de sidste par år primært er blevet brugt på special teams og som punt-returner, er blevet waived i dag.

(Featured image: HB Cam Akers (23) – credit: www.therams.com)

One thought on “HB Cam Akers alvorligt skadet

Comments are closed.

Comments are closed.