Browsed by
Category: Gameday

Preview Week 11: Rams @ Saints

Preview Week 11: Rams @ Saints

Los Angeles Rams (3-6) @ New Orleans Saints (3-7) kl. 19.00.


[Fra facebook]

Endelig en Rams-kamp på et fornuftigt tidspunkt! Det bliver dog en kamp mellem to mandskaber, som begge nærmest allerede er ude af samtlige slutspilsscenarier… Ifølge FiveThirtyEight er Rams’ chancer for at nå slutspillet i år således nede på blot sølle 6% efter nederlaget til Cardinals sidste søndag. Det er altså ikke matematisk en umulighed endnu – men Rams skal nok ud at vinde stort set resten af kampene på programmet. Og det er jo ikke realistisk, som de spillet indtil videre i år.

LA Rams må undvære OC Brian Allen nok en gang. Han er ude pga. en skadet tommelfinger. ILB Travin Howard må også se med fra sidelinjen med sin hofteskade. DL A’Shawn Robinson har været syg i ugens løb. Han er questionable, men man forventer, at han bliver klar til kamp. Vigtigst af alt er, at QB Matthew Stafford er ude af hjernerystelsesprotokollen. Så må vi bare se, om holdet kan finde ud af at kreere noget offensivt uden WR Cooper Kupp… Det har været svært nok at få noget som helst i gang på angrebet i sæsonen indtil nu. Også med Cooper Kupp, som har stået for over 35% af angrebet. Problemer og skader på den offensive linje har naturligvis den største del af skylden; det har været helt vildt! Men også tvivlsomme spilkald og justeringer undervejs af HC Sean McVay og trænerstaben; et super dårligt løbespil; samt dårlige beslutninger fra QB1, har dødsdømt holdets chancer i år. I bagklogsskabens lys var det efter min mening også en rigtig dårlig beslutning at bytte WR Robert Woods væk i offseason. Ham har Rams savnet – og vil gøre det endnu mere nu, hvor Kupp er ude i en længere periode.

Nå, men med de (jubel)optimistiske briller på, så kan en lang win-streak mod slutspillet jo vise sig at starte lige præcis i aften!

GO RAMS!

(Featured image: CB Jalen Ramsey (5) – source: facebook.com/Rams)

Preview Week 9: Rams @ Buccaneers

Preview Week 9: Rams @ Buccaneers

Los Angeles Rams (3-4) @ Tampa Bay Buccaneers (3-5) kl. 22.25.


[Fra facebook]

Hverken Rams eller Buccaneers har fået den start på sæsonen, som man havde forventet. Begge mandskaber kæmper i dén grad med identitetsproblemer, dårligt spil fra deres respektive offensive linjer og medfølgende usikkert spil fra deres veteran-quarterbacks. Her halvvejs gennem sæsonen skal der til at ske noget, hvis Rams og Buccaneers skal have mulighed for at tilkæmpe sig en plads i slutspillet i NFC.

Read More Read More

Preview Week 6: Rams vs. Panthers

Preview Week 6: Rams vs. Panthers

Los Angeles Rams (2-3) vs. Carolina Panthers (1-4) kl. 22.05.


[Fra facebook]

På mange måder en must-win-kamp for Los Angeles Rams allerede her i sjette spilleuge. Selvom Carolina Panthers kan mønstre et ganske godt forsvar, er de nede på deres tredje-quarterback, PJ Walker, har blot vundet en enkelt kamp og har i mandags allerede fyret head coach Matt Rhule. Rams har bye week efter aftenens kamp, så en sejr at gå til pausen på vil være rigtig godt for moralen. Selvom bye week altså kommer lidt rigeligt tidligt i år, er det nok meget godt: Rams har været banged-up – særligt på den offensive linje og i det bagerste forsvar – men kan forhåbentlig bruge fri-ugen til at få nogle folk tilbage fra skadeslisten.

For L.A. er skadesrapporten nemlig lang igen i denne uge. OC Brian Allen (knæ) og HB Cam Akers blev dømt ude tidligere på ugen. Akers er ikke skadet, men der foregår et-eller-andet internt. Om det er uoverensstemmelser mellem ham og HC Sean McVay; et trade under opsejling – eller noget helt tredje – er ikke til at sige på nuværende tidspunkt.

De store stjerner – WR Cooper Kupp (fod), DT Aaron Donald (fod) og TE Tyler Higbee (ankel) – har alle været questionable, men er heldigvis blevet klar til kamp. CB Cobie Durant (fiber) er også på vej tilbage. Han har ligeledes i ugens løb været questionable, men er altså ude en uge mere. CB David Long Jr. (lyske) og S Taylor Rapp (ribben) er til gengæld begge tilbage i opstillingen efter at have misset tid.

Rams har virkelig haft det svært her til at starte sæsonen og skal til at genfinde sig selv. Det starter forhåbentlig i aften på hjemmebanen SoFi Stadium!

GO RAMS!

(Featured image: OLB Leonard Floyd (54) – source: facebook.com/Rams)

Preview Week 5: Rams vs. Cowboys

Preview Week 5: Rams vs. Cowboys

Los Angeles Rams (2-2) vs. Dallas Cowboys (3-1) kl. 22.25.


[Fra facebook]

Los Angeles Rams er i femte spilleuge tilbage på hjemmebanen SoFi Stadium til en svær kamp mod Dallas Cowboys. På trods af, at Cowboys mangler deres QB1 Dak Prescott, er de startet sæsonen flot med tre sejre med Cooper Rush under center.

Rams kommer direkte fra et elendigt nederlag i San Francisco i mandags og har brug for lynhurtigt at komme tilbage på sporet…

L.A. kæmper dog i den grad stadig med skaderne, men heldigvis er LG David Edwards (hjernerystelse) blevet klar igen.

CB David Long Jr. (lyske) og S Taylor Rapp (ribben) er questionable, mens OC Brian Allen (knæ) og CB Cobie Durant (fiber) er dømt ude. S Jordan Fuller (fiber) og G/C Coleman Shelton (ankel) er blevet placeret på IR.

Read More Read More

Preview Week 3: Rams @ Cardinals

Preview Week 3: Rams @ Cardinals

Los Angeles Rams (1-1) @ Arizona Cardinals (1-1) kl. 22.25.


[Fra facebook]

Sæsonens første divisionskamp for Los Angeles Rams finder sted i aften mod Cardinals i Glendale, Arizona. 

State Farm Stadium er også sæsonens Super Bowl-stadion, men Rams skal blive mere konsistente, konsekvente og koldblodige fremadrettet, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at spille endnu en kamp i Glendale i denne sæson. Det går ikke med mange kampe som mod Falcons i sidste uge, hvor Rams var meget tæt på at smide en ellers sikker sejr væk til sidst efter at have domineret det meste af de første tre quarters.

Read More Read More

Preview Week 2: Rams vs. Falcons

Preview Week 2: Rams vs. Falcons

Los Angeles Rams (0-1) vs. Atlanta Falcons (0-1) kl. 22.05.


[Fra facebook]

For Rams startede 2022-sæsonen med et nederlag til stærke Buffalo i uge 1. Rams så uskarpe og middelmådige ud. Særligt den offensive linje havde problemer med at håndtere Bills’ stærke front seven, hvilket resulterede i et massivt pres på QB Matthew Stafford og hele syv sacks – på trods af at Bills ikke blitzede en eneste gang. Der er dog (endnu) ikke grund til panik. Bills er et stærkt mandskab – en favorit til Super Bowl-titlen i år – og sæsonen er stadig lang.

Read More Read More

Super Bowl LVI Champs!

Super Bowl LVI Champs!

Los Angeles Rams er Super Bowl mestre efter en sindssygt spændende kamp mod Cincinnati Bengals på SoFi Stadium d. 13. februar!

Rams gik all-in i denne sæson for at få mulighed for at tage titlen på deres spritnye state-of-the-art hjemmebane – og strategien gav pote!

Kampen endte 23-20 efter clutch-præstationer fra blandt andre QB Matthew Stafford, WR Cooper Kupp og DL Aaron Donald på kampens sidste par drives.

Read More Read More

Preview Super Bowl LVI: Rams @ Bengals

Preview Super Bowl LVI: Rams @ Bengals

Los Angeles Rams (15-5) @ Cincinnati Bengals (13-7) kl. 00.30


[Fra facebook]

Så, venner! Nu er vi her næsten! SUPER BOWL SUNDAY!

For anden gang i Sean McVays fem sæsoner som head coach for Los Angeles Rams står vi i Super Bowl! 

Man tager ikke den succes for givet som Rams-fan… 

Efter en evighed med ekstremt ringe resultater må man som mangeårig Rams-fan nogle gange knibe sig selv i armen – hold da fast hvor er man pludselig priviligeret!

Sidst Rams stod i Super Bowl blev det bestemt ikke den kamp, man havde håbet. Rams blev outcoached af den gamle veteran Bill Belichick, og McVay outcoachede på mange måder også sig selv. Lad os håbe, at McVay har lært af den oplevelse, og at han kan kalde mere frit i sit andet forsøg.

Read More Read More

Preview NFC Championship: Rams vs. 49ers

Preview NFC Championship: Rams vs. 49ers

Los Angeles Rams (14-5) vs. San Francisco 49ers (12-7) kl. 00.30


[Fra facebook]

Tredje gang må og skal være lykkens gang!

Det bliver en episk kamp, som med garanti går over i historien! En kamp mellem to bitre divisionsrivaler, som kæmper om den ene plads i Super Bowl LVI på hjemmebanen SoFi Stadium. Det har været et klart mål for Rams i denne sæson, hvilket tilføjelserne af bl.a. QB Matthew Stafford, OLB Von Miller og WR Odell Beckham Jr. også tydeligt vidner om.

Seks nederlag til Whiners i streg er det dog blevet til — dén stime skal brydes i nat!

Read More Read More

Preview Divisional Round: Rams @ Buccaneers

Preview Divisional Round: Rams @ Buccaneers

Los Angeles Rams (13-5) @ Tampa Bay Buccaneers (14-4) kl. 21.00


[Fra facebook]

I anden runde af playoffs tørner vores Los Angeles Rams ud mod de forsvarende Super Bowl-mestre fra Tampa Bay Buccaneers, som igen i år har skruet en rigtig god kampagne sammen.

Rams og Bucs mødtes også i spilleuge tre, hvor det blev til en imponerende Rams-sejr på 34-24 i Los Angeles. Det er dog længe siden efterhånden, og de to mandskaber har undergået en del forandringer siden sidst både mht. skader, fyringer, raskmeldinger, free agency og trades.

Read More Read More