Preview Week 9: Rams vs. Saints
Los Angeles Rams (5-2) vs. New Orleans Saints (1-7) kl. 22.05
[Fra facebook]
Så er det endelig kampdag igen for vores L.A. Rams efter en dejlig bye week ovenpå den dominerende sejr over Jacksonville Jaguars i London i syvende spilleuge. Det var en imponerende kamp, hvor Rams for en gang skyld spillede godt fra start til slut. Og det endda uden WR Puka Nacua (ankel)!
Her efter pausen skal Rams nu på hjemmebane møde et Saints-mandskab, som bestemt stadig har noget arbejde med, før de sådan rigtig bliver kompetitive igen. Blot en enkelt sejr er det blevet til indtil videre i år, og de går ind til kampen mod Rams efter at have foretaget et skift på quarterbackpositionen. Rookie QB Tyler Shough får nu den tvivlsomme fornøjelse at skulle navigere mod et Rams-forsvar, som bare bliver bedre og bedre. Men han er selvfølgelig en ubekendt, som det kan være svært at planlægge mod, og det bliver spændende at følge hans debut som starter i aften. Rams er dog ret klare favoritter—meeen kampen skal jo lige spilles først! Og alt kan jo ske ‘…any given sunday’!
På skadesfronten har bye week været god for Rams, der nu er ved at være helt skadesfri igen. WR Puka Nacua er således igen good-to-go. Også RT Rob Havenstein er endelig sin ankelskade kvit. Eneste spiller på skadesrapporten til aftenens kamp mod Saints er CB Darious Williams, som er tvivlsom med en skulderskade. Derudover er WR Tutu Atwell i ugens løb blevet placeret på (short term) IR med sin fiberskade. Han forventes tilbage efter fire uger. Hen over bye week har Rams desuden traded sig til CB Roger McCreary fra Titans. Det bliver spændende at se, om han allerede får en rolle på forsvaret i aften (hvor de defensive backs har været det svage led – delvist grundet skader), selvom det nok først og fremmest bliver på special teams, vi får ham at se til at starte med.
Besøg også gerne vennerne ovre på NewOrleansSaints.dk og læs deres take på kampen. De lægger et stort arbejde i det og er altid værd at følge!
GO RAMS!
(Featured image credit: facebook.com/Rams)