Preview Week 11: Rams vs. Seahawks
Los Angeles Rams (7-2) vs Seattle Seahawks (7-2) kl. 22.05
[Fra facebook]
Efter en fantastisk dominerende sejr over divisionsrivalerne fra San Francisco i sidste uge, møder Rams i aften endnu en divisionsrival. Seattle Seahawks, med en matchende 7-2 record, kommer til byen til et opgør som kan få afgørende betydning for kampen om divisionen og slutspillets seedning. Seahawks er virkelig også velspillende i år, og begge mandskaber kommer ind til kampen med fire vundne i streg i bagagen. Something’s gotta give!
Det kan blive en svær kamp! Rams har måske en lille fordel på hjemmebanen. Og så havde Rams jo rigtig godt styr på Seahawks’ QB Sam Darnold sidste år, da han spillede for Vikings. Lad os håbe, at den erfaring kan overføres. Men den ender altså nok spændende og nervepirrende, den her!
Så kommer WR Cooper Kupp jo til L.A. for første gang, siden han mere eller mindre blev ‘skrottet’ i offseason. Han har dog slet ikke haft den rolle hos Seahawks, som man kunne forvente, og som vi ellers var vant til at se ham i hornene. Men mon ikke at man aktivt forsøger at give ham bolden i nogle afgørende situationer i aften? Bare lige for at træde lidt i det? Det bliver nok hårdt at se…
På skadesfronten ser det igen fornuftigt ud for Rams. WR Davante Adams (mave-/sidemuskel) er questionable, men ser ud til at blive klar. Ligeså med DE Kobie Turner (ryg).
Kom så, Rams!
GO RAMS!
(Featured image credit: www.therams.com)
Rams har to divisionskampe på hjemmebane tilbage i den regulære sæson, og den første mod Cardinals, med danske OG Hjalte Froholdt som profil på den offensive linje, bliver årets vigtigste kamp til dato! Rams fik jo stor-klø, sidst de to mandskaber mødtes i spilleuge 2 (10-41). Men siden da er det gået fremad for Rams – og den helt modsatte vej for Cardinals, som har tabt fire af de seneste fem kampe og blev endeligt elimineret fra playoff-contention i sidste uge. Cardinals har altså intet at spille for – men jeg er sikker på, at de er max-motiverede for muligheden for at stikke en kæp i hjulet for Rams… Så let bliver det nok ikke, selvom Rams er små favoritter.
En svær kamp venter i New York! Rams kan og skal vinde den her, men den kunne blive tæt, og det kunne sagtens være en “trap-game”. Jets har spillet bedre på det seneste og har fået gang i noget fornuftigt angrebsspil. Jeg er i hvert fald nervøs!