Preview Week 7: Rams @ 49ers
Los Angeles Rams (6-0) @ San Francisco 49ers (1-5) d. 21.10.18, kl. 22:25
På grund af travlhed bliver denne uges optakt blot en lille teaser.
Her i syvende spilleuge er Los Angeles Rams for tredje kamp i træk på udebane. De bliver dog i Californien, hvor holdet er rejst lidt nordpå til Santa Clara. Her skal Rams møde ærkerivalerne San Francisco 49ers for første gang i år på Levi’s Stadium. Kampen skulle oprindeligt have været en primetime-kamp, men pga. San Franciscos ringe record, er den blevet flyttet til et, for os danskere, mere menneskeligt tidspunkt.
Efter seks spilleuger er Rams og Whiners på hver sin ende af tabellen i NFL. Whiners var af mange (inklusiv mig selv) spået til at kunne kæmpe med om divisionstitlen og playoff-placeringer i år, men de ligger lige nu aller-nederst i NFC West med blot en enkelt sejr indtil videre for sæsonen (over Lions i uge 2). Rams er derimod det eneste ubesejrede hold i NFL og ligger med 6-0 ganske komfortabelt i front i divisionen.
Whiners’ dårlige sæsonstart skal dog mest af alt tilskrives sort uheld – især på skadesfronten. San Francisco har således mistet deres startende QB Jimmy Garoppolo for sæsonen med en knæskade. C.J. Beathart (qbr87.3, 64%, 892, 6td, 5int) er næppe en kommende superstjerne på positionen, men han har dog for det meste spillet ganske udmærket i sine 3+ kampe. San Francisco mistede ovenikøbet i training camp deres nye startende runningback Jerick McKinnon (tidligere Vikings) for sæsonen. McKinnon var ellers udset en prominent rolle i Kyle Shanahans angreb. Matt Breida (63att/430yds, 6.8avg, 2td, 11rec/90yds, 1td) og Alfred Morris (62att/228yds, 3.7avg, 1td, 6rec/66yds) har dog udfyldt rollen glimrende, og Whiners’ løbeangreb er nummer tre i ligaen. Deres record på 1-5 taler altså ikke det fulde billede. På trods af skaderne har Whiners været kompetitive i samtlige kampe og har ikke tabt med mere end 11 points. Sidste uges kamp mod Packers i Green Bay er et godt eksempel. Det var en kamp Whiners’ ligeså godt kunne have gået sejrrigt ud af, men på baggrund af et game-winning drive af Packers’ QB Aaron Rodgers, måtte de i sidste ende se sig slået 30-33.
Skader, opstilling og transaktioner:
WR Cooper Kupp (30rec/438yds, 5td, 4att/25yds) led en knæskade under Broncos-kampen. Det så rigtig alvorligt ud til at starte med; Kupp måtte cartes af banen – men yderst overraskende var han i huddlen igen til første serie af anden halvleg. Kupp var dog ikke helt sig selv, og efterfølgende tests har afsløret, at han led en MCL sprain, og i bedste fald nok vil være ude i et par uger. Derfor har Rams hentet en veteran receiver til mandskabet, som HC Sean McVay kender i forvejen. Nick Williams (5’10”, 184lbs) kom til Redskins som UDFA i 2013, hvor McVay på daværende tidspunkt var på lønningslisten som TE-coach. Kupps skade må dog i første omgang forventes at give mere spilletid til WRs Josh Reynolds og KhaDarel Hodge.
Ellers ser det rigtig godt ud på skadesfronten for Los Angeles Rams. I starten af ugen cuttede de K Cairo Santos – et sikkert tegn på, at Greg Zuerlein nu er klar igen efter sin lyske-skade. Vigtigheden af at have Zuerlein tilbage på fuld styrke kan ikke overvurderes.
Whiners er som tidligere nævnt hårdere ramt på skadesfronten. Til kampen mod Rams er WR Dante Pettis (knæ) dømt ude, mens CB Jimmie Ward (fiber) er doubtful. Yderligere tre cornerbacks døjer med små-skavanker og er questionable: Richard Sherman (læg), Ahkello Witherspoon (hjernerystelse) og K’Waun Williams (skulder). Er en eller flere af dem ikke i stand til at spille, er Whiners’ tyndt besat mod Rams’ potente kasteangreb. WRs Pierre Garçon (skulder/knæ) og Trent Taylor (ryg) er også questionable. Garçon spiller sandsynligvis, mens det er mere tvivlsomt med Taylor, der var inaktiv i sidste uge.
Konklusion:
Divisionskampe er altid svære, og Rams skal bestemt ikke tage for let på opgaven, selvom de på papiret er ret store favoritter. Med til at komplicere tingene er det faktum, at McVay har arbejdet sammen med Shanahan i sine fire første år hos Redskins. Et så indgående kendskab til hinanden mellem to head coaches giver ofte anledning til uforudsigelige, tætte og spændende kampe. Det var også tilfældet i første opgør sidste år.
Rams spiller i øvrigt i aften i deres colorrush-uniformer.
GO RAMS!
(Featured image: HB Todd Gurley (30) – credit: @RamsNFL på twitter)