Rams matcher Lions’ bud på HB Malcolm Brown

Rams matcher Lions’ bud på HB Malcolm Brown

HB Malcolm Brown var en af de restricted free agents, som Rams valgte at placere et original round tender på her lige før free agent perioden begyndte. Det betyder i praksis, at spilleren godt kan forhandle en kontrakt med et andet hold, men at Rams så har muligheden for at matche et eventuelt kontrakt-tilbud og beholde rettighederne til spilleren på de forhandlede vilkår. Vælger man ikke at matche, modtager holdet til gengæld kompensation i form af et draftpick i samme runde, som pågældende spiller oprindeligt blev valgt i. Malcolm Brown var oprindeligt en undrafted free agent, hvorfor der ikke kunne blive tale om en kompensation i dette tilfælde. Rams har dog også valgt at matche kontrakttilbudet, og Brown er dermed tilbage hos Rams i Los Angeles de næste to sæsoner for $3,25 mio. Heraf får Brown $100.000 i signing bonus og $1 mio. garanteret. Det er faktisk noget billigere, end den automatiske tender-kontrakt på over $3 mio. for én sæson (kilde). Tak, Lions!

Malcolm Brown er, og har været, en fin backup til Todd Gurley på runningbackpositionen. Og pga. spørgsmålstegnene ved Gurleys knæ ser hans rolle i 2019 ud til at blive større og vigtigere end nogensinde, da der nok fremadrettet er brug for mere aflastning. Brown viste rigtig gode takter sidste år med 4,9 yards pr. løb i begrænset brug, inden han i spilleuge 13 røg på injured reserve med en skade på kravebenet. Brown kan også gribe bolden, er solid i pass protection og har en stor rolle på special teams.

Selvom man aldrig skal sige aldrig, tror jeg dog, at Rams med dette valg nok ikke kommer til at bringe HB C.J. Anderson tilbage.

(Featured image: HB Malcolm Brown (34) – credit: Harry How / Getty Images)

Comments are closed.