With the 104th pick in the 2020 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…
DB TERRELL BURGESS, UTAH!
Velkommen i hornene, knægt!
Opdateret d. 01.05.20
Med det sidste pick på andendagen, et kompensationsvalg sidst i tredje runde, har Los Angeles Rams valgt defensive back Terrell Burgess (5’11”, 202lbs).
I sin flotte senior-sæson sidste år for Utah i Pac-12, som var Burgess’ første som full-time starter, havde han 81 total tackles, 7,5 for loss, én interception, fem deflections, og to fumble recoveries. Burgess er en tweener, som linede op overalt på Utahs forsvar; som corner, nickel-back, free safety, i boxen – samt som blitzer gennem midten. Han er altså en utrolig alsidig herre, hvilket selvfølgelig er en fremragende egenskab at være i besiddelse af. Han har dog blot grebet en enkelt interception i sin college-karriere, men Burgess er hurtig og har rigtig gode man-cover skills. Han er formentlig hentet til som erstatning for Nickell Robey-Coleman på nickel-positionen, og han kan vise sig at kunne bidrage allerede fra sæsonstart samt som dybde på safety-positionerne.
Burgess er fra det sydlige Californien (San Diego), så han vil være hjemmevant i staten og have sin familie tæt på. I forberedelserne frem mod Combine, Pro Day og draft har han haft Eric Weddle som mentor.
Selvom jeg godt kan undre mig og sætte spørgsmålstegn ved nogle af beslutningerne, har generel manager Les Snead og head coach Sean McVay alt i alt brugt andendagen ganske fornuftigt, hvor det ser ud til, at deres hensigt primært har været at lukke huller og finde erstatninger for HB Todd Gurley, WR Brandin Cooks, EDGE Dante Fowler og CB Nickell Robey-Coleman.
GO RAMS!
(Featured image credit: @RamsNFL / Twitter)