Skadesopdateringer og roster moves

Skadesopdateringer og roster moves

Rookie defensive back Terrell Burgess brækkede desværre anklen i sejren over Bears i syvende spilleuge. Burgess, valgt i tredje runde af årets draft, har ellers vist rigtig gode takter og spillede i sidste uge (indtil skaden) sin bedste kamp som professionel med bl.a. et par vigtige 3rd down stops. Burgess er desværre nu ude for sæsonen, og da den anden rookie safety, Jordan Fuller, også er placeret på IR, ser en ellers stærk og dyb positionsgruppe hos Rams nu ret tynd ud. Nick Scott, som ellers primært er special teamer, trådte ind ved Burgess’ skade, og han vil de kommende uger få et større ansvar end normalt. Heldigvis forventer man, at Fuller vender tilbage inden alt for længe – måske allerede efter Rams’ bye week i uge 9.

Man har derudover placeret CB Donte Deayonpractice squad/reserve-listen. Som erstatning på practice squad er K Austin MacGinnis hentet til. MacGinnis var en del af offseason-rosteren. Han tabte kampen om kicker-positionen til Sam Sloman, som Rams jo netop har fritstillet (læs mere her). Man tror altså så lidt på Sloman efter de ringe præstationer, at man ikke engang er interesseret i at hente ham tilbage til holdet via practice squad. Det siger en del!

Et par gode nyheder på skadesfronten er, at den store NT A’Shawn Robinson, som kort før sæsonstart angiveligt fik konstateret et uspecificeret problem med respirationssystemet, er godt på vej tilbage. Han har i ugen op til kampen mod Bears deltaget i sine første træningspas og kan være tilbage inden længe. Robinson blev hentet til i free agency fra Lions, og man havde store forventninger til ham – særligt som en klippe i løbeforsvaret. Det bliver spændende at se, hvorledes Robinson kan bidrage på et allerede godt defense!

Også OG Joseph Noteboom (læg) kan snart vende tilbage i hornene. Den offensive linje spiller dog lige nu så fint, at jeg ikke forestiller mig, at man vil pille ved sammensætningen. Man det er jo altid godt med dybden.

(Image: S Terrell Burgess (26) på carten og CB Jalen Ramsey (20) – credit: Robert Hanashiro / USA TODAY Sports)

Comments are closed.