With the 57th pick in the 2021 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…

With the 57th pick in the 2021 NFL Draft, the Los Angeles Rams select…

WR TUTU ATWELL, LOUISVILLE!


Velkommen i hornene, knægt!

Denne artikel er opdateret d. 09.05.21.

L.A. Rams valgte med deres første pick i 2021-draften en lille, eksplosiv og lynhurtig receiver fra Louisville; Chatarius “Tutu” Atwell. Tutu Atwell løb sin 40-yard dash på 4.32 sekunder til Louisvilles pro day, så det er bestemt ikke fart, som Tutu mangler!

Rams har netop manglet fart på receiverpositionen til at strække banen. Det har tydeligt irriteret head coach Sean McVay, som i denne offseason har virket opsat på at rette op på angrebet og genetablere eksplosiviteten og de dybe spil. Det viste han med al mulig tydelighed i byttehandlen, som sendte QB Jared Goff til Lions for QB Matthew Stafford, og det viser han tydeligt nu med denne draft.

Med tilføjelsen af WR DeSean Jackson i free agency, og nu Atwell gennem draften (samt de to store pass-catchers i de senere runder), har man i hvert fald forsøgt at adressere dét problem. Et klart McVay-pick, som nu giver ham en D-Jax klon og endnu et våben til hans angreb.

Men Atwell giver som ‘gadget-spiller’ dårlige mindelser om Tavon Austin, som jo aldrig blev en succes i sin tid hos Rams. Og med mange andre muligheder på brættet – eksempelvis en bundsolid center som Creed Humphrey til den offensive linje – er valget af Atwell ved første øjekast overraskende og en smule mystisk. Det var ifølge de fleste eksperter for tidligt at vælge Atwell allerede her i anden runde – mest af alt pga. hans ringe størrelse (5’9”, 155-165lbs). Det er da også størrelsen, som er min største bekymring ved valget af Atwell. Det er sjældent, at vi ser en så lille og spinkel spiller få succes i NFL.

På trods af sin ringe størrelse kunne Tutu Atwell i college-rækkerne med sin fart alligevel skabe fin seperation på slants og på de mellemdybe og dybe ruter. På tre sæsoner havde playmakeren 140 receptions for 2307 yards og 21 touchdowns. 2019 var Atwells mest produktive sæson med 69 receptions for 1272 yards og 11 touchdowns, da han i 2020 valgte at sidde ude efter ni kampe for at forberede sig til draften og NFL. Atwell breaker ingen tacklinger, men er et rigtig farligt våben med bolden i hænderne på eksempelvis jet-sweeps, receiver screens o.lign. Han har gode og sikre hænder, og så kan Tutu måske også udfylde rollen som punt-returner hos Rams?

GO RAMS!

(Featured image credit: @RamsNFL / Twitter)

Comments are closed.
%d bloggers like this: