Training Camp Update 07.08.17
Dag 9 af Los Angeles Rams’ training camp er overstået. Spillerne var tilbage i full pads efter at have taget det mere med ro søndag, og intensiteten var høj:
- Rams’ secondary havde endnu en rigtig god dag. Den defensive koordinator, Wade Phillips, har tidligere givet udtryk for, at han mener, at den defensive backfield vil overraske folk positivt i år. Under mandagens træning viste de i hvert fald igen gode takter, med en mængde tipped passes, forsvarede kast og enkelte interceptions. CB Michael Jordan greb bl.a. en INT fra QB Sean Mannions arm.
- Det var dog ikke kun forsvaret, der fandt succes mandag. Også WR Cooper Kupp fortsatte med at gribe alt, hvad der kommer i nærheden af ham. Head coach Sean McVay kalder ham i dette interview en af de mest modne rookies, han nogensinde har været omkring. Hvis Kupp kan undgå skader, har han allerede mulighed for at blive en impact player på angrebet i år. Blandt andet greb han denne perle af et 25 yard TD overfor CB Trumaine Johnson:
?????@JaredGoff16 ➡️ @CooperKupp for 6️⃣! #RamsCamp pic.twitter.com/ArUIS1yVaX
— Los Angeles Rams (@RamsNFL) 7. august 2017
- Som jeg nævne i gårsdagens update, er WR Mike Thomas (billedet øverst) blevet clearet fra PUP-listen, og deltog i mandagens træning. Thomas er suspenderet i sæsonens fire første kampe, men man regner med, at han kan bidrage positivt med hans evne til at strække forsvaret, når han kommer tilbage i uge fem, så Thomas vil få en del spilletid her i den kommende preseason.
- Rams har udsendt en uofficiel depth chart frem mod preseason-opgøret mod Cowboys på lørdag. Der er ikke mange overraskelser:
- Free-agent tilføjelsen Kayvon Webster er her listet som startende cornerback over E.J. Gaines. Det lyder på McVay som om, at konkurrencen om pladsen er ovre, og med mindre der sker noget uforudset, forventes Webster at starte fra dag ét i den regulære sæson.
- Ifølge denne depth chart, får DT Louis Trinca-Pasat som ventet starten på lørdag i fraværet af Aaron Donald og Dominique Easley.
- Tight end positionen er der masser af hype omkring. McVay og LaFleurs angreb er bygget meget op omkring den position, og alle tight ends på rosteren får masser af muligheder for at gøre indtryk under træningerne, da de får mange bolde kastet deres vej. Tyler Higbee kan blive rigtig god i år, og rookie Gerald Everett imponerer også. Tredjemanden lige nu er Temarrick Hemingway, der også viser gode hænder. Bag dem lyser den tårnhøje Travis Wilson op i flashes med sin fysik. Veteranen Cory Harkey, som lige nu står som fjerde tight end på depth charten, er der dog ikke meget hype omkring. Harkey er tidligere oftest benyttet som blocker ud af backfield i en slags full back rolle, men her draftede man jo Sam Rogers i sjette runde af den netop overståede draft. Harkey besidder dog en hvis versitilitet, og er en leder i omklædningsrummet – men som en Fisher-favorit kan man ikke lade være med at spekulere over, om han mon har en fremtid i hornene, eller om han vælges fra, når holdet skal barberes ned til 53 spillere.
Rams holder dagen i dag fri, inden det andet fælles træningspas sammen med Los Angeles Chargers på hjemmebane i The Coliseum onsdag aften og nat dansk tid.
(Image credit: www.therams.com)