Robert Quinn traded til Dolphins

Robert Quinn traded til Dolphins

Los Angeles Rams trader pass-rusher Robert Quinn til Miami Dolphins og sparer dermed omkring $11M på cappen. Det kommer til at give Rams fleksibilitet i både free agency og i den kommende draft.

Det er altid trist at se en af sine yndlingsspillere forlade holdet, men dette trade giver dog god mening for både Rams og Dolphins. Den dobbelte Pro Bowler Robert Quinn kom til Rams som 1. rundevalg i 2011-draften og har med sine unikke skills og atletiske formåen siden været en force for Rams med 218 total tackles, 62.5 sacks, 20 forced fumbles, 2 fumble recoveries og et defensivt TD. Quinn var dog skadet i store dele af 2015 og 2016 og skiftede sidste sæson fra sin naturlige position som defensive end til edge rushing outside linebacker i Wade Phillips‘ 3-4 system. Her døjede han også med småskader det meste af året, men havde dog alt andet lige en godkendt sæson med 32 tacklinger, 8.5 sacks og 2 forced fumbles. Quinn så dog aldrig fuldstændig komfortabel ud som linebacker. Det er tydeligt at Quinns styrker bedre gør sig gældende i et 4-3 scheme, hvilket han nu vender tilbage til i Miami.

Miami sikrer sig en dygtig veteran pass rusher i et tyndt marked til en relativt overkommelig pris, og Rams har nu luft i budgetterne til at forsøge at re-signe FS Lamarcus Joyner, WR Sammy Watkins og måske endda CB Trumaine Johnson, som jo alle er free agents, ligesom de fremadrettet bedre kan arbejde sig rundt om DT Aaron Donalds kommende monster-kontrakt. Dog står Rams nu med et endnu større need på OLB/edge-rusher positionerne, der skal forsøges udfyldt gennem free agency eller først og fremmest den kommende draft.

Rams modtager et 4. rundevalg i årets draft fra Dolphins, og rykker op i 6. runde med en udveksling af picks dér.

Byttehandlen bliver officiel, når det nye liga-år starter d. 14. marts.

Held og lykke til Quinn fremover og tak for din tid i hornene!

Det skal også her nævnes, at Rams desuden står til at spare yderligere omkring $3M på cappen, da rygter vil vide, at de også forsøger at afhænde WR Tavon Austin gennem et trade. Hvis ikke et trade materialiserer sig, vil man fritstille Austin.

(Featured image: EDGE Robert Quinn (94) – credit: Ric Tapia / www.therams.com)

Comments are closed.