Rams signer DT/NT A’Shawn Robinson

Rams signer DT/NT A’Shawn Robinson

DT A’Shawn Robinson kommer til Los Angeles Rams fra Detroit Lions på en to-årig aftale til en værdi af $17 mio. med $9,5 mio. garanteret. 25-årige Robinson (6’4”, 330lbs) var et andenrundevalg i 2016-draften. Han har gennem de sidste fire sæsoner vist sit store potentiale i glimt – uden dog at slå igennem for alvor. Robinson startede alle kampe i 2017-sæsonen, men de sidste to sæsoner har han blot startet i henholdsvis syv og ni kampe. I sin tid i Detroit er det ifølge PFR blevet til 172 total tackles, 16 for loss, 16 deflections, én interception, ét touchdown, fem sacks, tre forced fumbles og tre fumble recoveries. Måske vil skiftet til Rams’ 3-4 defensive scheme være et bedre fit for Robinson.

Egentlig blev Robinson hentet til Rams i kølvandet på nyheden om, at Ravens havde signet free agent DL Michael Brockers. Så første tanke hos mig var, at han skulle erstatte Brockers som defensive end i 3-4-systemet. Men efter at aftalen faldt igennem, og med Brockers tilbage på linjen igen, kunne jeg forestille mig Robinson som et ganske godt fit i midten af den defensive linje som nose tackle. Han har størrelsen til det i hvert fald! Robinson er med sin fysik og sine lange arme en rigtig space-eater, så han har sin styrke mod løbet, hvor han kan lukke hullerne. Med sin højde og sine lange arme er han også rigtig god til at få en hånd på bolden, når quarterbacken forsøger at kaste.

En linje bestående af Brockers, Robinson og Aaron Donald på 3-tech, med nysignede Leonard Floyd og måske Obo Okoronkwo på de to OLB-positioner, skal nok gå an! Så skal der bare findes en løsning på ILB. Micah Kiser og Bryce Hager (UFA) er de bedste muligheder in-house – eller måske kunne man drafte en dygtig rookie?

Rams er altså pludselig igen i besiddelse af en imponerende og dyb defensiv linje, som også består af ganske udmærkede backup- og rotations-muligheder. DT/NT Sebastian Joseph-Day og DT/NT Greg Gaines er jo bestemt også brugbare, så Rams kan sagtens situationsmæssigt stille op i en god tung 4-4 formation, ligesom de mange muligheder kan holde spillerne friske gennem en hel kamp.

Velkommen i hornene til A’Shawn Robinson!

GO RAMS!

(Image: DT A’Shawn Robinson (91) – credit: Mark J. Rebilas / USA TODAY Sports)

Comments are closed.