OBJ til LA

OBJ til LA

Den talentfulde, men også kontroversielle, WR Odell Beckham Jr. fik for nyligt imødekommet sit ønske om at blive fritstillet fra sin kontrakt hos Cleveland Browns. OBJ havde i sidste ende to mandskaber at vælge imellem som free agent; Packers og Rams. Flere af Rams’ spillere var meget åbne om deres ønske om at tilføje ham til rosteren som en sidste brik mod et Super Bowl-run, og den rekruttering var måske afgørende, for OBJ valgte i hvert fald i sidste ende Rams som sin næste destination.

Der er tale om en ét-årig kontrakt med $500.000 signing bonus og $750.000 i løn – og så med $3 mio. i incentives, som først tæller med på næste års budgetter. Så i udgangspunktet erstatter han sådan set bare WR DeSean Jackson på rosteren – også økonomisk. Man håber selvfølgelig, at han vil bidrage med mere på banen, end DeSean gjorde. Det er sandsynligheden dog også stor for med de seneste skader på positionen!

Uanset hvad man ellers måtte mene om OBJ og hans historik, bliver det i hvert fald spændende at se, hvad ‘primadonnaen’ kan bidrage med i hornene, som sæsonen nærmer sig sin afslutning, og slutspillet går i gang! Jeg er vild med ham, og jeg er ikke så nersøs; kontrakten er som sagt i første omgang bare for denne sæson, og Rams var ved at være rigtig tynde på positionen. Jeg tænker, at Beckham må være tilfreds og motiveret ved tanken om muligheden for et reelt Super Bowl-run. En etableret og talentfuld veteran mere kan blive vigtig! Cooper Kupp, Bobby-T og OBJ med Van Jefferson og Benny Skow som krydderi ser på papiret i hvert fald frygtindgydende ud! Og så forstår front office da virkelig, hvad der skal til for at holde sig relevante på LA-markedet! Hype og billetsalg er givetvis også faktorer, der spiller ind, er jeg overbevist om.

Faren er, om Beckham bliver en distraktion og en negativ, splittende figur i omklædningsrummet (som det jo før er sket), hvis det ikke lige går hans vej. Det må tiden vise.

Opdateret d. 15.11.21: WR Robert Woods blev skadet på træningsbanen dagen efter, og er ude for sæsonen – hvilket pludselig hæver ansættelsen af OBJ fra en luksus til en nødvendighed. 

GO RAMS!

(Image: WR Odell Beckham Jr. (3) – credit: Brevin Townsell / www.therams.com)

Comments are closed.