Browsed by
Category: Free Agents

Free Agent ILB Cory Littleton til Las Vegas

Free Agent ILB Cory Littleton til Las Vegas

Det var aldrig realistisk, at Rams kunne holde på alle deres dyre free agents på defensiven, men jeg havde håbet, at man trods alt kunne finde pengene til at holde fast i den startende ILB Cory Littleton.

Littleton kom til Rams som undrafted free agent i 2016 og tilkæmpede sig i training camp og preseason ganske overraskende en plads på holdet – især i kraft af sine evner og villighed til at bidrage på special teams. Littleton har så gennem årene udviklet sig gevaldigt, og han har de seneste par sæsoner fungeret som holdets startende ILB og ‘forsvarets general’. Et godt eksempel på et af de hjemmedyrkede talenter, som er så vigtige for et NFL-mandskab.

Det lykkedes desværre ikke at holde fast i Littleton… Las Vegas Raiders tilbød ham en kontrakt på 3 år til op mod $36 mio., og de får altså en rigtig dygtig og ung linebacker for pengene, som har stået for en del highlights i sin tid i hornene. Han ender med i alt 315 total tackles, 20 for loss, 26 deflections, seks interceptions, ét touchdown, tre forced fumbles og fire fumble recoveries for Rams og blev ganske fortjent valgt til Pro Bowl efter 2018-sæsonen.

Littleton vil blive savnet og efterlader sig et stort hul midt i forsvaret frem mod årets draft.

LARams.dk ønsker Littleton held og lykke fremover og takker ham for hans tid i hornene!

(Image: ILB Cory Littleton (58) – credit: Marcio Jose Sanchez / AP Photo)

KR JoJo Natson waived

KR JoJo Natson waived

WR og returner JoJo Natson stod til at blive restricted free agent, men d. 10. marts valgte Rams at waive ham i stedet. Natson har haft rollen som primær returner de sidste to sæsoner – dog uden at imponere. Natson bidrog heller ikke som receiver, så dette er bestemt ikke en dårlig beslutning. Rams skulle kunne finde en anden og bedre løsning. Udfylder man funktionen med nuværende spillere, er WR Nsimba Webster en mulighed. Han overtog for Natson sidst på sæsonen, da Natson blev skadet, og gjorde det i hvert fald ikke ringere end ham. Samtidig har Webster mere at byde på som backup wide receiver.

Natson fortsætter karrieren hos Cleveland Browns.

LARams.dk ønsker ham held og lykke og takker ham for indsatsen i hornene!

(Image: WR/KR JoJo Natson (19) – source)

Todd Gurley released…

Todd Gurley released…

Denne artikel er opdateret d. 29.03.2020

Så kom dagen, jeg frygtede – HB Todd Gurley II er nu historie hos Rams, efter at han lige før liga-årets start blev fritstillet…

Los Angeles Rams har med fritstillelsen af Todd Gurley d. 19. marts endegyldigt sagt farvel til en af holdets bedste runningbacks gennem tiderne. Gurley fik dermed ikke spillet en eneste down af hans historisk store kontraktforlængelse, som man gav ham i 2018. Det er gået lynhurtigt ned ad bakke for den ellers så dynamiske playmaker, som Rams valgte med det 10. pick i 2015-draften. Gurley blev kåret som NFL Offensive Rookie of the Year i 2015, og efter et ringe 2016 kom han flot igen i 2017 med en af de bedste sæsoner nogensinde for en runningback med 2093 yards from scrimmage og 19 touchdowns. Han blev fortjent kåret som NFL Offensive Player of the Year i 2017, hvorefter man (to år før tid) skrev kontraktforlængelsen med ham. Det så også i begyndelsen ud til at være ganske berrettiget, da Gurley fortsatte de vanvittigt gode takter i 2018, hvor han med hele 21 touchdowns havde en enorm stor del af æren for Rams’ Super Bowl-sæson – lige indtil knæet ikke kunne holde til mere… Han måtte sidde ude de sidste to kampe af den regulære sæson og var derefter ikke den samme spiller i slutspillet og Super Bowl.

Read More Read More

Preview Week 17: Rams vs. Cardinals

Preview Week 17: Rams vs. Cardinals

Los Angeles Rams (8-7) vs. Arizona Cardinals (5-9) d. 29.12.19, kl. 22:25


Julen er overstået; nytåret står for døren. I NFL-verdenen betyder det, at vi i denne weekend allerede skal afslutte den allersidste spilleuge i denne regulære sæson.

Efter det store flytteprojekt rent personligt kan jeg nu omsider begynde at tage mig lidt tid til football i weekenderne igen – blandt andet til at skrive optakter!.. Og så kan Rams ikke engang kvalificere sig til slutspillet længere?! Det er sgu da ærgerligt…

Det spinkle håb om slutspillet blev for Los Angeles Rams endeligt slukket i sidste uge med det bitre nederlag til Whiners i en ellers velspillet og spændende kamp.

Uanset resultatet af denne uges sidste kamp ender Rams altså med en skuffende tredjeplads i NFC West i 2019-sæsonen. Efter at have taget divisionstitlen i sine to første sæsoner som L.A. Rams’ head coach er Sean McVay altså nu kommet ned på jorden igen. Whiners kan (hvis de vinder over Seahawks natten til mandag) til gengæld tage titlen for første gang siden 2012. Både Whiners og Seahawks er sikre på deltagelse i årets slutspil, mens Cardinals ender sæsonen sidst i tabellen.

Read More Read More

Preview Week 4: Rams vs. Buccaneers

Preview Week 4: Rams vs. Buccaneers

Los Angeles Rams (3-0) vs. Tampa Bay Buccaneers (1-2) d. 29.09.19, kl. 22:05


Så er vi allerede nået til fjerde spilleuge af årets NFL-sæson. Det går sgu stærkt! Los Angeles Rams skal søndag aften møde Tampa Bay Buccaneers hjemme i The Coliseum, inden de herefter tager hul på de to spændende divisionsopgør mod Seahawks og Whiners. Begge divisionsrivaler hænger fint med i NFC West, hvor i særdeleshed Whiners har imponeret indtil videre i år.

Rams har allerede vundet over både Carolina Panthers og New Orleans Saints fra NFC South. Nu venter så det tredje mandskab fra den division; Buccaneers. Historisk fører Rams serien 16-8-0, hvor den sidste kamp mellem de to mandskaber foregik tilbage i 2016. I en årrække (i Jeff Fisher-æraen fra 2012) mødte Rams faktisk Buccaneers hver sæson. Rams trak sig ovenikøbet sejrrigt ud af hvert eneste af disse opgør. Nu er det så Sean McVays tur til at vise, at han også kan lede Rams til en sejr over holdet fra Florida.

Read More Read More

Jachai Polite hentet ind til Rams’ practice squad

Jachai Polite hentet ind til Rams’ practice squad

På practice squad er ILB Dakota Allen desværre blevet nappet af Oakland Raiders. I stedet har Rams signet edge rusher Jachai Polite (6’2”, 242lbs). En spiller fra Florida Gators med potentielt førsterundetalent, som blev valgt i tredje runde af årets draft af New York Jets. Han klarede ikke cuttet hos Jets og er lige blevet released fra Seahawks’ practice squad. så han er allerede nu på sit tredje NFL-mandskab. Det vidner jo om hans tvivlsomme arbejdsmoral; modenhed; off-field problematikker – og så videre, og så videre…

Jeg er ikke vild med Polite og krydsede i april virkelig fingre for, at Rams ikke ville drafte ham tidligt. Der var rygter op til draften om, at Rams godt kunne lide ham under pre-draft besøgene, og Polite selv nævnte også Rams som sit bedste besøg og interview.

At ende på træningsholdet alligevel på denne måde, kan jeg dog sagtens leve med – også selvom jeg stadig synes, at Polite er lidt af en kegle. Det er et low risk high reward sats.

For nogle uger siden, blev CB Dominique Hatfield, OC Aaron Neary, OLB Trevon Young og WR Alex Bachman i øvrigt waived fra injured reserve med en økonomisk kompensation. De er dermed ikke længere tilknyttet rosteren.

(Image: EDGE Jachai Polite – credit: Don Juan Moore / Getty Images)

EDGE Lawler på IR; C Shelton tilføjet rosteren

EDGE Lawler på IR; C Shelton tilføjet rosteren

EDGE Justin Lawler blev opereret i foden efter training camp og er nu blevet placeret på injured reserve. Ved at vente med at placere ham på IR til efter cut-day, kan Rams hente Lawler tilbage efter otte uger.

Som erstatning på den aktive roster har man hentet noget tiltrængt dybde til den offensive linje. Med karantænen til Aaron Neary var centerpositionen i særdeleshed tyndt besat. C Coleman Shelton (6’5”, 299lbs) blev cuttet fra divisionsrivalerne Arizona Cardinals forleden. Han er andenårsspiller og var omkring Titans’ og Cardinals’ practice squads i sin rookie-sæson. Shelton har erfaring på alle fem positioner på den offensive linje fra sine college-år for Washington Huskies.

I en relateret note, kan jeg nævne, at WR Alex Bachman, CB Dominique Hatfield, OLB Josh Carraway og OLB Trevon Young alle klarede sig gennem waiver-systemet, og dermed er de tilbage hos Rams på IR.

(Image: C Coleman Shelton – credit: Stephen Maturen / Getty Images)

Practice Squad 2019

Practice Squad 2019

Los Angeles Rams har hentet følgende spillere til holdet. Alle de valgte spillere blev cuttet fra holdet her efter årets sidste preseasonkamp. Følgende spillere var ikke længere en mulighed til practice squad, da de blev claimed af andre hold: CB Kevin Peterson (Arizona), WR KhaDarel Hodge (Cleveland), S Steven Parker (Miami), DE John Franklin-Myers (Jets). Første version af årets practice squad består altså af følgende ti spillere:

  • ILB #51: DAKOTA ALLEN
  • TE #86: KENDALL BLANTON
  • OG #67: CHANDLER BREWER
  • DT #93: MARQUISE COPELAND
  • CB #27: DONTE’ DEAYON
  • EDGE #96: LANDIS DURHAM
  • S #39: JAKE GERVASE
  • HB #42: JOHN KELLY
  • OG #61: JEREMIAH KOLONE
  • QB #9: JOHN WOLFORD

Det ser ganske fornuftigt ud, synes jeg!

(Image: ILB Dakota Allen (51) – credit: www.therams.com) 

Roster Cuts fra 90 til 53

Roster Cuts fra 90 til 53

Preseason 2019 er overstået. I løbet af denne weekend har Los Angeles Rams foretaget nogle svære valg og cuttet 35 spillere, der har været en del af rosteren her under offseason, training camp og preseason. Som ligaens 31 øvrige hold skulle Rams inden kl. 22.00 lørdag aften (dansk tid) ned og ramme grænsen på 53 tilladte aktive spillere til den regulære sæson. Søndag aften kan man så signe op til 10 spillere til holdets practice squad.

Indlægget er opdateret d. 01.09.19.

Herunder findes den komplette liste med cuts:

Read More Read More

Rams signer punter/kicker til preseason

Rams signer punter/kicker til preseason

Som de øvrige etablerede veteraner får Rams’ all-pro specialist-duo – punter Johnny Hekker og kicker Greg Zuerlein – masser af pause-/hviletid under den kommende preseason. L.A. Rams har nemlig signet Brock Miller forud for den første træningskamp her i weekenden. Miller er en venstrefodet kicker, som både kan punte og sparke field goals. Han har tidligere brugt tid hos blandt andre Whiners og Giants.

En ærgerlig nyhed her i slutningen af årets training camp er i øvrigt, at OLB Justin Lawler er blevet skadet i foden og undergår operation senere i dag. Lawler var et syvenderundevalg i 2018 og kæmpede om en af pladserne som backup OLB/DE. Lawler havde 6 tacklinger og 1 for loss i sidste sæson for Rams. Selvom vi ikke endnu ved, hvor alvorlig en skade der her er tale om, er det under alle omstændigheder rigtig dårligt nyt for Lawlers muligheder fremadrettet. Er det den eneste skade, holdet kommer ud af training camp med, er det dog billigt sluppet.

Rams åbner årets preseason natten til søndag med et smut til Oakland, hvor Jon Grudens Raiders tager imod.

(Featured image: P Brock Miller – credit: www.jillmcbridebaxter.com)