OL Greg Robinson tradet til Lions

Et af de helt store draftbusts i nyere tid, Greg Robinson, er netop blevet tradet (kilde) til Detroit Lions for et sjette-runde pick i 2018. Det er dermed enden på en frustrerende start på karrieren i først St. Louis og senere Los Angeles Rams. Robinson kunne aldrig leve op til forventningerne som sin fysik og collegehistorik ellers lagde op til.

Robinson (6’5”, 334lbs) blev draftet med det andet pick af 2014-draften, men problemerne begyndte allerede hurtigt derefter at vise sig. Først med hans vanskeligheder med at lære playbook og assignments som guard, og senere hobede det dårlige spil og alle de udisciplinerede fejl sig ellers op årene igennem. Det kulminerede i sidste sæson med en af de ringeste sæsoner, jeg kan huske at have oplevet fra nogen left tackle…

Under denne offseason – den første med den nye stab under ledelse af head coach Sean McVay – fik man hurtigt en fornemmelse af, at de naturligvis ikke følte den samme commitment til Robinson som den tidligere stab, der jo havde draftet ham. De valgte ret hurtigt ikke at acceptere den option der lå i Robinsons rookie kontrakt. Derpå blev Robinson rykket over på RT, efter at man havde hentet LT Andrew Whitworth til holdet. Her måtte Robinson dog hurtigt vige pladsen for Jamon Brown, der pludselig spillede sig ind på førsteholdet. Det varede heller ikke længe, før Robinson igen måtte se sig overhalet på depth charten. Han fik blot ganske få snaps under den netop overståede minicamp som tredjevalg på RT… En tydelig indikation på, at Robinsons tid i hornene nærmede sig en afslutning på den ene eller den anden måde…

Den er så kommet nu! Rams fik trods alt lidt ud af miséren i sidste ende, og har frigjort ca. $3,3 mio. på cappen…

Held og lykke til Greg Robinson fremadrettet.

(Image credit: AP Photo)

Skriv en kommentar