Browsed by
Category: Gameday

Preview Week 10: Rams @ Steelers

Preview Week 10: Rams @ Steelers

Los Angeles Rams (5-3) @ Pittsburgh Steelers (4-4) d. 10.11.19, kl. 22:25


Så er vi hjemme igen fra en dejlig Rams-sejr på Wembley Stadium i spilleuge otte. Det var en fantastisk oplevelse endelig, i tredje forsøg, at overvære en Rams-sejr live! Særligt første halvleg var sjov, hvor WR Cooper Kupp jo var helt og aldeles dominerende. Anden halvleg var lidt af en langtrækker, men en sejr er en sejr – og sejre er der i den grad brug for i en ultra kompetitiv division som NFC West.

Los Angeles Rams er lige nu blot treer i divisionen og skal forsøge at følge trop med Whiners og Seahawks, som begge ser rigtig stærke ud i år. Rams har sågar allerede tabt til begge mandskaber, så det er alt andet lige op ad bakke, hvis en slutspilsplads skal sikres. Der skal i hvert fald vindes så mange kampe som overhovedet muligt i sidste halvdel af sæsonen, og så må man håbe på, at Rams hen ad vejen kan overhale Seahawks. Whiners må derfor meget gerne vinde over Seahawks i deres indbyrdes opgør i denne uge. Alternativt skal Rams kigge uden for divisionen for at sikre sig et Wild Card. Hvis Rams kan overhale Vikings (som det ser ud lige nu) i den endelige seedning, er det ikke umuligt, at de kan komme med i slutspillet alligevel som det tredje NFC West mandsskab.

Read More Read More

Preview Week 7: Rams @ Falcons

Preview Week 7: Rams @ Falcons

Los Angeles Rams (3-3) @ Atlanta Falcons (1-5) d. 20.10.19, kl. 19:00


Da weekenden her i hjemmet er gået med 3x influenza – med alt hvad dertil hører – er der blot blevet tid til denne korte optakt til aftenens kamp mod Atlanta Falcons.

Vi er allerede kommet til spilleuge syv af årets NFL-sæson!

Los Angeles Rams påbegynder i denne uge en lang periode med et høj-intensivt rejseprogram. De starter med en tur til Atlanta, hvor et opgør mod Falcons venter i aften. Rams bliver i området i nogle dage efter kampen, for efterfølgende at tage den lange vej til London, England, hvor de jo skal spille mod Cincinatti Bengals (0-6) på Wembley Stadium i næste uge. Herefter går turen så hjem til L.A. og en tiltrængt bye week, men allerede ugen efter skal Rams ud i flyveren igen, da de skal møde Steelers (2-4) i Pittsburgh, Pennsylvania (tilbage på østkysten) i spilleuge 10. Rams er således først tilbage på hjemmebanen Los Angeles Memorial Coliseum d. 18. november mod Chicago Bears..!

Read More Read More

Preview Week 6: Rams vs. 49ers

Preview Week 6: Rams vs. 49ers

Los Angeles Rams (3-2) vs. San Francisco 49ers (4-0) d. 13.10.19, kl. 22:05


Hjemme i The Coliseum skal Los Angeles Rams søndag aften møde ærkerivalerne San Francisco 49ers for første gang i år. Det tegner til at blive en sindsygt spændende og vigtig kamp. Allerede her i uge seks af sæsonen 2019 har den karakter af en must win-kamp – i hvert fald i Rams’ tilfælde.

Rams er nemlig inde i en svær periode og har i de sidste to uger inkasseret to nederlag på kontoen. Derfor er Los Angeles pludselig blot treer i NFC West og har nu hårdt brug for (divisions)sejre for at hænge på.

Whiners er til gengæld lidt overraskende ubesejrede indtil videre i år og ligger altså helt i toppen af divisionen, som den ser ud lige nu.

Rams og Whiners er de eneste tilbageværende oprindelige rivaler i NFC West. Selvom den rivalisering har eksisteret hele vejen op gennem årtierne, blev der alligevel for alvor pustet til ilden, da Rams flyttede tilbage til “Cali” i 2016. På trods af at de spiller mod hinanden to gange hvert år, bliver denne kamp den første i umindelige tider (nærmere betegnet 18 år), hvor de to mandskaber mødes, mens de begge har en vindende record. Det bliver altså et sandt californisk top-opgør, vi skal være vidne til i aften!

Read More Read More

Preview Week 5: Rams @ Seahawks

Preview Week 5: Rams @ Seahawks

Los Angeles Rams (3-1) @ Seattle Seahawks (3-1) d. 04.10.19, kl. 02:20


Thursday Night Football!

Los Angeles Rams får allerede i nat mulighed for at rejse sig efter søndagens mega-trælse nederlag til Buccaneers. Rams tørner kl. 02:20 dansk tid ud mod rivalerne fra Seattle Seahawks på CenturyLink Field til en spændende og potentiel afgørende divisionskamp.

Read More Read More

Preview Week 4: Rams vs. Buccaneers

Preview Week 4: Rams vs. Buccaneers

Los Angeles Rams (3-0) vs. Tampa Bay Buccaneers (1-2) d. 29.09.19, kl. 22:05


Så er vi allerede nået til fjerde spilleuge af årets NFL-sæson. Det går sgu stærkt! Los Angeles Rams skal søndag aften møde Tampa Bay Buccaneers hjemme i The Coliseum, inden de herefter tager hul på de to spændende divisionsopgør mod Seahawks og Whiners. Begge divisionsrivaler hænger fint med i NFC West, hvor i særdeleshed Whiners har imponeret indtil videre i år.

Rams har allerede vundet over både Carolina Panthers og New Orleans Saints fra NFC South. Nu venter så det tredje mandskab fra den division; Buccaneers. Historisk fører Rams serien 16-8-0, hvor den sidste kamp mellem de to mandskaber foregik tilbage i 2016. I en årrække (i Jeff Fisher-æraen fra 2012) mødte Rams faktisk Buccaneers hver sæson. Rams trak sig ovenikøbet sejrrigt ud af hvert eneste af disse opgør. Nu er det så Sean McVays tur til at vise, at han også kan lede Rams til en sejr over holdet fra Florida.

Read More Read More

Preview Week 3: Rams @ Browns

Preview Week 3: Rams @ Browns

Los Angeles Rams (2-0) @ Cleveland Browns (1-1) d. 23.09.19, kl. 02:20

Her i tredje spilleuge rejser Los Angeles Rams til Cleveland, Ohio, hvor de natten til mandag tørner ud mod Browns i “The Dawg Pound” på FirstEnergi Stadium. Det er en primetime Sunday Night Football-kamp, hvilket jo bestemt ikke er primetime her hjemme i Danmark…

Efter rigtig mange dårlige år kan Browns nu endelig, efter endnu en genopbygningsperiode, stille med et ungt og rigtig spændende mandskab. De er da også blevet max-hypet som en seriøs Super Bowl contender her i løbet af denne offseason. Den store hype kunne Browns dog slet ikke leve op til i åbningskampen, hvor de fik regulære bøllebank i nederlaget på 13-43 til Tennessee Titans. I sidste uge gik det dog noget bedre med en sejr på 23-3. Det var dog en pligtsejr mod tandløse Jets, som allerede måtte ned på tredjevalget på quarterbackpositionen. Browns har altså noget, de skal bevise – samt nogle rigtig høje forventninger at leve op til. Denne uges kamp mod et stærkt og succesfuldt mandskab som L.A. Rams repræsenterer en gylden mulighed for at teste holdets reelle styrke.

Read More Read More

Preview Week 2: Rams vs. Saints

Preview Week 2: Rams vs. Saints

Los Angeles Rams (1-0) vs. New Orleans Saints (1-0) d. 15.09.19, kl. 22:25


Så er vi allerede kommet til anden spilleuge i årets NFL-sæson, og vi er nået til en af de kampe, som hele football-verdenen var ekstra begejstret over, da kampprogrammet blev annonceret. Et rematch af den fantastiske NFC-finalekamp fra januar, hvor Los Angeles Rams med nød og næppe tog konferencetitlen i overtid mod New Orleans Saints på udebane i Mercedes-Benz Superdome. Revanchekampen søndag aften spilles dog hjemme i The Coliseum, L.A. Der er lagt op til et rigtig spændende opgør mellem to rivaliserende hold med ganske stort kendskab til hinanden. To hold som jo tidligere har spillet i samme division, og som de sidste år har mødt hinanden ganske ofte.

Read More Read More

Preview Week 1: Rams @ Panthers

Preview Week 1: Rams @ Panthers

Los Angeles Rams (0-0) @ Carolina Panthers (0-0) d. 08.09.19, kl. 19:00


Så er det er endelig blevet sæsonstart igen, og vores Los Angeles Rams er klar til at starte 2019 med en potentiel rigtig spændende kamp mod Carolina Panthers. Allerede kl. 19:00 søndag aften (dansk tid) skydes sæsonen i gang for Rams på udebanen Bank of America Stadium i Charlotte, North Carolina.

Bank of America Stadium, Charlotte, North Carolina (image source)

Efter en lang preseason stort set uden startere på banen bliver det så fedt endelig at få noget rigtig Rams-football at se igen!

Med en suveræn 13-3 record vandt Rams i 2018 ret komfortabelt deres division NFC West for andet år i træk. Rams indleder nu en sæson, hvor de skal vise, at de kan komme stærkt tilbage fra et bittert Super Bowl nederlag. Historisk har det dog vist sig ikke at være en let opgave.

Read More Read More

Rams taber Super Bowl LIII

Rams taber Super Bowl LIII

Efter tre dages kamp mod influenzaen med livet som indsats, må jeg med sorg konstatere, at Super Bowl-nederlaget natten til mandag ikke var et feber-mareridt.
De unge blev sat på plads af veteranerne: Head coach Sean McVay og QB Jared Goff kunne ikke stille noget op mod en fantastisk defensiv præstation og gameplan fra Patriots, som formåede at lukke fuldstændig ned for det ellers så potente L.A.-angreb. McVay skuffede i sin manglende evne til at få justeret undervejs, Goff blev presset til det yderste og løbespillet kom aldrig i gang. Hvorfor man ikke i højere grad var villig til at sætte HB Todd Gurley i spil, fatter jeg simpelthen ikke. Alle benægter stadig, at det skulle være pga. knæet. Men hvis Gurley var 100%, så er der efter min mening tale om en episk fejlvurdering af dimensioner fra McVays side. En frisk Gurley kunne have været præcis det, der skulle til for at åbne kampen op i anden halvleg – eksempelvis i kastespillet…
Rams’ forsvar spillede ellers selv en fantastisk kamp, og holdt Brady og Patriots’ løbespil i skak stort set hele kampen. At holde Patriots til 13 points burde alle dage være opskriften på en sejr for dette Rams hold. Sådan blev det dog som bekendt desværre ikke…
McVay og Co. har i det mindste fået sig noget værdifuld erfaring. Han og Goff er unge, og de skal lære af det her.
 
Med nederlaget lidt på afstand kan vi dog konkludere, at det har været en yderst succesfuld og godkendt sæson. Det var en ærgerlig afslutning, men jeg forventer ikke, at dette var en enestående begivenhed. Vi kommer til at stå her igen inden længe. McVay har bygget noget specielt op og har på rekordtid etableret en kultur, som i min optik giver gode muligheder for at kunne opretholde succes i lang tid. Lad os krydse fingre for et endnu bedre 2019!
 
Og tak til alle jer, denne sides følgere, for at have gjort sæsonen 2018 speciel. Tak fordi I læser med, tak for jeres vid og bid og alle jeres kommentarer på gameday!
 
GO RAMS!
 
\m/
Preview Super Bowl LIII: Rams vs. Patriots

Preview Super Bowl LIII: Rams vs. Patriots

Los Angeles Rams (13-3) vs. New England Patriots (11-5) d. 04.02.19, kl. 00:30


Los Angeles Rams er i Super Bowl for første gang siden 2001-sæsonen. Hele sytten år er der gået, siden Rams tabte til et fremadstormende New England Patriots mandskab i en kamp, hvor Rams, med deres Greatest Show on Turf, ellers var store favoritter. Det var et bittert nederlag, som alle os gamle Rams-fans stadig tydeligt husker. Patriots satte i kampen alle sejl til for at stoppe Rams’ angreb. De gik lige til grænsen af reglementerne – hvis ikke over – hvor de, med ufine midler, gang på gang nakkede Rams’ ellers så dygtige pass catchere og forhindrede dem fysisk i at løbe deres ruter. Herved blev timingen mellem quarterback og receiver ødelagt, og kimen til en Super Bowl-overraskelse var lagt. Patriots’ tilgang resulterede efterfølgende i de regelstramninger og dén øgede dommeropmærksomhed vedr. bl.a. defensive holding og pass interference, som vi kender i dag.

Read More Read More