Status på Rams’ egne free agents

Status på Rams’ egne free agents

Som skrevet tidligere, er Rams presset på økonomien: De har hverken finanser til at signe dyre free agents udefra eller holde på ret mange af deres egne. Som Rams-fans må vi således forberede os mentalt på et ‘mellem-år’ – en bro – frem mod bedre tider i 2024 og ’25. I den kommende sæson må primært unge spillere vise, hvem der skal satses på fremadrettet. Som det ses af listen herunder (som jeg løbende vil opdatere), må Rams i år udfylde de fleste huller gennem draften og ved at samle undrafted free agents op efterfølgende. Man har dog sat sig selv op til at kunne manøvrere langt bedre i 2024, hvor Rams også igen endelig har et førsterundevalg.

Los Angeles Rams’ egne free agents:

Read More Read More

CB Jalen Ramsey traded til Dolphins

CB Jalen Ramsey traded til Dolphins

Los Angeles Rams har traded All-Pro cornerback Jalen Ramsey til Miami Dolphins. Som det er tilfældet med de andre mistede spilere indtil videre, er dette primært et resultat af manglende finanser og et skift af fokus fra win now til win soon. Det kommer dog alligevel som lidt af et chok at miste Ramsey — ikke mindst pga. den ringe kompensation…

Ramsey har været fantastisk på og uden for banen for Los Angeles i sin tid i hornene. Over de tre og et halvt år havde han bl.a. 10 interceptions og to sacks, men som snart 29-årig er de bedste år som shut-down corner nok ved at være bag ham. Man kunne således godt fornemme i sidste sæson, at modstanderne ikke i samme grad havde skrupler over at kaste hans vej, og han opgav da også flere store spil, end vi var blevet vant til.

Jeg har intet i mod beslutningen, og jeg forstår rationalet bag. Det var tiden, at de to parter måtte skilles. Rams er i pengenød, og der skal tages nogle svære beslutninger, og klippes en hæl og en tå hist og her, for at sætte holdet op til succes i årene der kommer. Men jeg havde gerne set, at Rams havde fået mere ud det trade… Ramseys kontrakt, og ønsker omkring garanterede penge, har dog givetvis spillet ind. Ligesom Ramsey havde et udtalt ønske om, at man tradede ham til Dolphins. Disse faktorer har givetvis begrænset tilbuddenes størrelse og skræmt potentielle tradepartnere væk.

Read More Read More

OLB Leonard Floyd fritstillet

OLB Leonard Floyd fritstillet

Los Angeles Rams måtte i starten af denne free agency-periode foretage en række svære beslutninger. Først og fremmest for at nå under årets cap-room. Men der må også nu betales for de seneste års aggressive strategi i opbyggelsen af rosteren (som jo gav pote og endte i en Super Bowl-sejr), og OLB Leonard Floyd blev et af ofrene i et gennemgribende forsøg på at finde midler til fremadrettet at kunne positionere sig igen.

Man forsøgte først at finde en trade-partner, uden held, hvorefter man fritstillede den ellers succesfulde edge rusher. Floyd fik tre år i hornene, og det tidligere top-10 førsterundevalg fik genrejst karrieren i L.A. efter en svær start hos Bears i Chicago. Han havde 29 sacks for Rams over de tre år, men blev altså i sidste ende for dyr at holde fast på. Selvom man blot sparer $3 mio. i år, vil besparelsen i sæsonen 2024 være på hele $20 mio.

Edge rusher er nu endnu et stort need for Rams i den kommende sæson.

LARamsDK ønsker Floyd held og lykke fremover og takker for tiden og minderne i hornene! Always a Champ!

GO RAMS!

(Featured image: OLB Leonard Floyd (54) – source: AP)

ILB Bobby Wagner på vej ud…

ILB Bobby Wagner på vej ud…

Så blev rygtet officielt bekræftet fra klubben: ILB Bobby Wagner og Los Angeles Rams er blevet enige om at skilles efter bare en enkelt sæson. Wagner startede alle kampe i 2022 og havde 140 tackles, to interceptions, fem deflections og seks sacks samt et blokeret field goal. Han var en af Rams’ bedste og mest konsistente defensive spillere. Særligt i løbespillet var Wagner en force, mens han i opdækning dog til tider blev udstillet. Hans lederskab var upåklageligt sæsonen igennem, og forsvaret kommer bestemt til at savne dette aspekt.

Rams’ ILB Ernest Jones kan dog spillemæssigt forventes at overtage rollen i midten, men man har nu brug for en god makker til at komplimentere ham i 3-4-systemet.

Rams sparer $5 mio. på cappen med fritstillelsen (men må æde $7,5 mio. i ‘dead money’).

Wagner siger selv, at han vil spille for en contender. Hvad dette indikerer for Rams’ øvrige offseason-planer mht. eksempelvis Jalen Ramsey eller andre stjerner, kan man godt blive lidt nervøs for…

GO RAMS!

(Featured image: ILB Bobby Wagner (45) – source: Jeff Lewis / AP)

Preview Week 11: Rams @ Saints

Preview Week 11: Rams @ Saints

Los Angeles Rams (3-6) @ New Orleans Saints (3-7) kl. 19.00.


[Fra facebook]

Endelig en Rams-kamp på et fornuftigt tidspunkt! Det bliver dog en kamp mellem to mandskaber, som begge nærmest allerede er ude af samtlige slutspilsscenarier… Ifølge FiveThirtyEight er Rams’ chancer for at nå slutspillet i år således nede på blot sølle 6% efter nederlaget til Cardinals sidste søndag. Det er altså ikke matematisk en umulighed endnu – men Rams skal nok ud at vinde stort set resten af kampene på programmet. Og det er jo ikke realistisk, som de spillet indtil videre i år.

LA Rams må undvære OC Brian Allen nok en gang. Han er ude pga. en skadet tommelfinger. ILB Travin Howard må også se med fra sidelinjen med sin hofteskade. DL A’Shawn Robinson har været syg i ugens løb. Han er questionable, men man forventer, at han bliver klar til kamp. Vigtigst af alt er, at QB Matthew Stafford er ude af hjernerystelsesprotokollen. Så må vi bare se, om holdet kan finde ud af at kreere noget offensivt uden WR Cooper Kupp… Det har været svært nok at få noget som helst i gang på angrebet i sæsonen indtil nu. Også med Cooper Kupp, som har stået for over 35% af angrebet. Problemer og skader på den offensive linje har naturligvis den største del af skylden; det har været helt vildt! Men også tvivlsomme spilkald og justeringer undervejs af HC Sean McVay og trænerstaben; et super dårligt løbespil; samt dårlige beslutninger fra QB1, har dødsdømt holdets chancer i år. I bagklogsskabens lys var det efter min mening også en rigtig dårlig beslutning at bytte WR Robert Woods væk i offseason. Ham har Rams savnet – og vil gøre det endnu mere nu, hvor Kupp er ude i en længere periode.

Nå, men med de (jubel)optimistiske briller på, så kan en lang win-streak mod slutspillet jo vise sig at starte lige præcis i aften!

GO RAMS!

(Featured image: CB Jalen Ramsey (5) – source: facebook.com/Rams)

Preview Week 9: Rams @ Buccaneers

Preview Week 9: Rams @ Buccaneers

Los Angeles Rams (3-4) @ Tampa Bay Buccaneers (3-5) kl. 22.25.


[Fra facebook]

Hverken Rams eller Buccaneers har fået den start på sæsonen, som man havde forventet. Begge mandskaber kæmper i dén grad med identitetsproblemer, dårligt spil fra deres respektive offensive linjer og medfølgende usikkert spil fra deres veteran-quarterbacks. Her halvvejs gennem sæsonen skal der til at ske noget, hvis Rams og Buccaneers skal have mulighed for at tilkæmpe sig en plads i slutspillet i NFC.

Read More Read More

Preview Week 6: Rams vs. Panthers

Preview Week 6: Rams vs. Panthers

Los Angeles Rams (2-3) vs. Carolina Panthers (1-4) kl. 22.05.


[Fra facebook]

På mange måder en must-win-kamp for Los Angeles Rams allerede her i sjette spilleuge. Selvom Carolina Panthers kan mønstre et ganske godt forsvar, er de nede på deres tredje-quarterback, PJ Walker, har blot vundet en enkelt kamp og har i mandags allerede fyret head coach Matt Rhule. Rams har bye week efter aftenens kamp, så en sejr at gå til pausen på vil være rigtig godt for moralen. Selvom bye week altså kommer lidt rigeligt tidligt i år, er det nok meget godt: Rams har været banged-up – særligt på den offensive linje og i det bagerste forsvar – men kan forhåbentlig bruge fri-ugen til at få nogle folk tilbage fra skadeslisten.

For L.A. er skadesrapporten nemlig lang igen i denne uge. OC Brian Allen (knæ) og HB Cam Akers blev dømt ude tidligere på ugen. Akers er ikke skadet, men der foregår et-eller-andet internt. Om det er uoverensstemmelser mellem ham og HC Sean McVay; et trade under opsejling – eller noget helt tredje – er ikke til at sige på nuværende tidspunkt.

De store stjerner – WR Cooper Kupp (fod), DT Aaron Donald (fod) og TE Tyler Higbee (ankel) – har alle været questionable, men er heldigvis blevet klar til kamp. CB Cobie Durant (fiber) er også på vej tilbage. Han har ligeledes i ugens løb været questionable, men er altså ude en uge mere. CB David Long Jr. (lyske) og S Taylor Rapp (ribben) er til gengæld begge tilbage i opstillingen efter at have misset tid.

Rams har virkelig haft det svært her til at starte sæsonen og skal til at genfinde sig selv. Det starter forhåbentlig i aften på hjemmebanen SoFi Stadium!

GO RAMS!

(Featured image: OLB Leonard Floyd (54) – source: facebook.com/Rams)

Preview Week 5: Rams vs. Cowboys

Preview Week 5: Rams vs. Cowboys

Los Angeles Rams (2-2) vs. Dallas Cowboys (3-1) kl. 22.25.


[Fra facebook]

Los Angeles Rams er i femte spilleuge tilbage på hjemmebanen SoFi Stadium til en svær kamp mod Dallas Cowboys. På trods af, at Cowboys mangler deres QB1 Dak Prescott, er de startet sæsonen flot med tre sejre med Cooper Rush under center.

Rams kommer direkte fra et elendigt nederlag i San Francisco i mandags og har brug for lynhurtigt at komme tilbage på sporet…

L.A. kæmper dog i den grad stadig med skaderne, men heldigvis er LG David Edwards (hjernerystelse) blevet klar igen.

CB David Long Jr. (lyske) og S Taylor Rapp (ribben) er questionable, mens OC Brian Allen (knæ) og CB Cobie Durant (fiber) er dømt ude. S Jordan Fuller (fiber) og G/C Coleman Shelton (ankel) er blevet placeret på IR.

Read More Read More

Preview Week 3: Rams @ Cardinals

Preview Week 3: Rams @ Cardinals

Los Angeles Rams (1-1) @ Arizona Cardinals (1-1) kl. 22.25.


[Fra facebook]

Sæsonens første divisionskamp for Los Angeles Rams finder sted i aften mod Cardinals i Glendale, Arizona. 

State Farm Stadium er også sæsonens Super Bowl-stadion, men Rams skal blive mere konsistente, konsekvente og koldblodige fremadrettet, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at spille endnu en kamp i Glendale i denne sæson. Det går ikke med mange kampe som mod Falcons i sidste uge, hvor Rams var meget tæt på at smide en ellers sikker sejr væk til sidst efter at have domineret det meste af de første tre quarters.

Read More Read More

Preview Week 2: Rams vs. Falcons

Preview Week 2: Rams vs. Falcons

Los Angeles Rams (0-1) vs. Atlanta Falcons (0-1) kl. 22.05.


[Fra facebook]

For Rams startede 2022-sæsonen med et nederlag til stærke Buffalo i uge 1. Rams så uskarpe og middelmådige ud. Særligt den offensive linje havde problemer med at håndtere Bills’ stærke front seven, hvilket resulterede i et massivt pres på QB Matthew Stafford og hele syv sacks – på trods af at Bills ikke blitzede en eneste gang. Der er dog (endnu) ikke grund til panik. Bills er et stærkt mandskab – en favorit til Super Bowl-titlen i år – og sæsonen er stadig lang.

Read More Read More