Preview Week 8: Rams @ Dolphins
Los Angeles Rams (5-2) @ Miami Dolphins (3-3) d. 01.11.20, kl. 19:00
Så er vi tilbage på sporet efter en god sejr over Chicago Bears Monday Night. Rams fortsætter her i ottende spilleuge de mange lange rejser med endnu en tur til østkysten, hvor Los Angeles allerede kl. 19:00 dansk tid skal møde Miami Dolphins på Hard Rock Stadium i Florida. Rams har altså haft en ganske kort træningsuge som opvarmning og forberedelse til søndagens kamp, mens Dolphins til gengæld har haft hele to uger pga. placeringen af deres bye-week i uge syv.
Rams og Dolphins møder ikke hinanden særligt ofte. Sidste gang det skete, i 2016, endte det i et ærgerligt hjemmebane-nederlag for Rams i holdets første sæson hjemme i Los Angeles. Ovenikøbet i QB Jared Goffs debutkamp. Historisk set har Rams i det hele taget ikke haft mange positive oplevelser mod Dolphins. Rams har således blot vundet to ud af i alt 13 kampe: den seneste tilbage i 2001 med The Greatest Show on Turf. Før det skal vi helt tilbage til 1976(!) for at finde en Rams sejr (kilde). …