Preview Week 7: Rams @ Falcons
Los Angeles Rams (3-3) @ Atlanta Falcons (1-5) d. 20.10.19, kl. 19:00
Da weekenden her i hjemmet er gået med 3x influenza – med alt hvad dertil hører – er der blot blevet tid til denne korte optakt til aftenens kamp mod Atlanta Falcons.
Vi er allerede kommet til spilleuge syv af årets NFL-sæson!
Los Angeles Rams påbegynder i denne uge en lang periode med et høj-intensivt rejseprogram. De starter med en tur til Atlanta, hvor et opgør mod Falcons venter i aften. Rams bliver i området i nogle dage efter kampen, for efterfølgende at tage den lange vej til London, England, hvor de jo skal spille mod Cincinatti Bengals (0-6) på Wembley Stadium i næste uge. Herefter går turen så hjem til L.A. og en tiltrængt bye week, men allerede ugen efter skal Rams ud i flyveren igen, da de skal møde Steelers (2-4) i Pittsburgh, Pennsylvania (tilbage på østkysten) i spilleuge 10. Rams er således først tilbage på hjemmebanen Los Angeles Memorial Coliseum d. 18. november mod Chicago Bears..! …