Browsed by
Category: Regular Season

Tre spillere på IR og konkurrence på kicker-positionen

Tre spillere på IR og konkurrence på kicker-positionen

Sejren over Seahawks blev dyr på skadesfronten.

LT Andrew Whitworth blev cartet af banen med, hvad der så ud som en meget alvorlig knæskade. Konklusionerne på de efterfølgende undersøgelser var dog en smule mere positive end forventet. Whitworth led en såkaldt ‘grade 3’ MCL/PCL-skade.
Han placeres på injured reserve, men man håber og forventer, at ‘Big-Whit’ kan vende tilbage efter 6-8 uger – eller til et potentielt slutspil. OL Joseph Noteboom, som selv lige var blevet aktiveret fra en tur på IR, erstattede Whitworth på LT-positionen i søndags og gjorde det ganske fint. Noteboom får nu muligheden fremadrettet for at vise, at han har, hvad der skal til for også at efterfølge Whitworth på en mere fast basis, når Whitworth går på pension.

Read More Read More

“Preview” Week 10: Rams vs. Seahawks

“Preview” Week 10: Rams vs. Seahawks

Los Angeles Rams (5-3) vs. Seattle Seahawks (6-2) d. 15.11.20, kl. 22:25


Jeg fik desværre ikke mulighed for at skrive en rigtig optakt til aftenens ekstremt spændende og potentielt afgørende divisionskamp mod rivalerne fra Seattle. Men jeg sidder i dén grad klar foran tv’et og ved tasterne, når kampen fløjtes i gang!
Det har været en lang bye-week — og jeg glæder mig!

Rams går ind i den svære og afgørende anden halvdel af sæsonen med en 5-3 record. Spillet på banen har dog været lidt for svingende indtil videre. Vi er således allerede halvvejs gennem sæsonen 2020, og Rams’ resterende schedule er proppet med vigtige divisions- og konference-opgør. Hele fem kampe mod NFC West-rivalerne venter – og L.A. Rams står altså i aften over for en rigtig svær opgave, når de på hjemmebane skal møde et Seahawks mandskab, som ser enddog rigtig stærke ud i år. Rams’ gode forsvar skal virkelig spille op til deres allerbedste mod et af ligaens skarpeste angrebsenheder.
Med en sejr (og et Arizona-nederlag) kan Rams tage føringen i den stærke NFC West og positionere sig rigtig godt ift. slutspilspladserne. Efter en bye week hvor alle de andre hold i NFC West tabte, er førstepladsen nemlig stadig lige inden for rækkevidde.

I ugens løb er S Jordan Fuller og OG Joseph Noteboom blevet aktiveret fra IR, og så forventes NT A’Shawn Robinson at få sin debut i hornene.

Preview Week 8: Rams @ Dolphins

Preview Week 8: Rams @ Dolphins

Los Angeles Rams (5-2) @ Miami Dolphins (3-3) d. 01.11.20, kl. 19:00


Så er vi tilbage på sporet efter en god sejr over Chicago Bears Monday Night. Rams fortsætter her i ottende spilleuge de mange lange rejser med endnu en tur til østkysten, hvor Los Angeles allerede kl. 19:00 dansk tid skal møde Miami Dolphins på Hard Rock Stadium i Florida. Rams har altså haft en ganske kort træningsuge som opvarmning og forberedelse til søndagens kamp, mens Dolphins til gengæld har haft hele to uger pga. placeringen af deres bye-week i uge syv.

Rams og Dolphins møder ikke hinanden særligt ofte. Sidste gang det skete, i 2016, endte det i et ærgerligt hjemmebane-nederlag for Rams i holdets første sæson hjemme i Los Angeles. Ovenikøbet i QB Jared Goffs debutkamp. Historisk set har Rams i det hele taget ikke haft mange positive oplevelser mod Dolphins. Rams har således blot vundet to ud af i alt 13 kampe: den seneste tilbage i 2001 med The Greatest Show on Turf. Før det skal vi helt tilbage til 1976(!) for at finde en Rams sejr (kilde).

Read More Read More

Skadesopdateringer og roster moves

Skadesopdateringer og roster moves

Rookie defensive back Terrell Burgess brækkede desværre anklen i sejren over Bears i syvende spilleuge. Burgess, valgt i tredje runde af årets draft, har ellers vist rigtig gode takter og spillede i sidste uge (indtil skaden) sin bedste kamp som professionel med bl.a. et par vigtige 3rd down stops. Burgess er desværre nu ude for sæsonen, og da den anden rookie safety, Jordan Fuller, også er placeret på IR, ser en ellers stærk og dyb positionsgruppe hos Rams nu ret tynd ud. Nick Scott, som ellers primært er special teamer, trådte ind ved Burgess’ skade, og han vil de kommende uger få et større ansvar end normalt. Heldigvis forventer man, at Fuller vender tilbage inden alt for længe – måske allerede efter Rams’ bye week i uge 9.

Read More Read More

K Samuel Sloman fyret

K Samuel Sloman fyret

Efter en herlig sejr over Chicago Bears natten til tirsdag har Los Angeles Rams’ trænerstab omsider fået nok af usikkerheden på kicker-positionen. Man har således fritstillet rookie kicker Sam Sloman, som også i kampen mod Bears missede et field goal.

Sloman, valgt i syvende runde af årets draft, vandt ellers jobbet i training camp, men kom altså aldrig til at fungere i hornene. Han nåede at misse i alt tre field goals og hele tre ekstra points i sæsonens første syv kampe. Den gik altså ikke i længden. Man har allerede bragt veteranen Kai Forbath til holdet, som nu kommer til at træde ind i rollen som startende kicker for Rams. Det er en positiv udvikling, da det jo nærmest ikke kunne være meget værre. Det er altid noget, at det forfejlede eksperiment ikke direkte kostede en sejr i løbet af sæsonens første syv spilleuger.

(Image: K Samuel Sloman (1) – credit: Ashley Landis/AP Photo)

Konkurrence på kicker-positionen

Konkurrence på kicker-positionen

Los Angeles Rams har hentet konkurrence på kickerpositionen til holdet ved at signe K Kai Forbath fra Chicago Bears’ practice squad.

Rams’ rookie kicker Sam Sloman, valgt i syvende runde af årets draft, vandt ellers jobbet i training camp, men har ikke just imponeret i hornene indtil videre… Han har således misset to field goals og hele tre ekstra points i sæsonens første seks kampe. Den går altså ikke. Det er ikke godt nok, og det skal der gøres noget ved. Det har trænerstaben nu også indset, og man har derfor bragt veteranen Forbath til holdet. Sloman er dog ikke i første omgang blevet fritstillet, men tilføjelsen af Forbath til rosteren vil i hvert fald betyde, at Forbath fra dag ét vil komme til at fungere som direkte konkurrent samt erfaren mentor for den unge Sloman. Og det kan kun være positivt.

Read More Read More

Preview Week 6: Rams @ 49ers

Preview Week 6: Rams @ 49ers

Los Angeles Rams (4-1) @ San Francisco 49ers (2-3) d. 19.10.20, kl. 02:20


Her i sjette spilleuge skal Los Angeles Rams for første gang i 2020 møde en divisionsmodstander, når turen går lidt nordpå til San Francisco. Her venter et udebaneopgør mod ærkerivalerne fra Whiners på Levi’s Stadium. Der er (desværre!) tale om en primetime Sunday Night Football-kamp med kampstart kl. 02:20 natten til mandag, dansk tid…

Read More Read More

S Jordan Fuller på injured reserve

S Jordan Fuller på injured reserve

Los Angeles Rams har placeret rookie S Jordan Fullerinjured reserve. På det sidste defensive spil – et godt gedigent monster-hit – i sejren mod mod Washington i sidste spilleuge aggraverede Fuller den skulderskade, som han led i starten af kampen mod Buffalo Bills og som holdt ham ude af opgøret mod New York Giants.

Jordan Fuller blev valgt i sjette runde af årets draft, og han har allerede overraskende tilkæmpet sig en fast plads i den startende lineup foran andenårsspilleren Taylor Rapp, som ellers selv havde en god rookie kampagne i 2019. Med en god training camp og nogle imponerende og afgørende præstationer på forsvaret her i starten af Fullers første sæson i de professionelle rækker, tegner det godt for fremtiden. 21 total tackles og to deflections er det blevet til i 3+ kampe, og Fuller forventes heldigvis ikke at være ude længe. Med de nye Corona-venlige regler for injured reserve er det i år muligt at bringe spillere tilbage til den aktive roster efter blot tre uger.

Read More Read More

Preview Week 4: Rams vs. Giants

Preview Week 4: Rams vs. Giants

Los Angeles Rams (2-1) vs. New York Giants (0-3) d. 04.10.20, kl. 22:05

Efter to uger med lange rejser frem og tilbage til østkysten er Rams her i fjerde spilleuge endelig hjemme i Los Angeles igen på deres spritnye high tech hjemmebane i Inglewood, Californien. Det imponerende SoFi Stadium sætter rammen for L.A. Rams’ opgør mod New York Giants søndag aften, hvor Rams skal forsøge at rejse sig efter et rigtig ærgerligt nederlag til Buffalo Bills i sidste uge.

Read More Read More

OG Joe Noteboom på injured reserve i mindst tre uger

OG Joe Noteboom på injured reserve i mindst tre uger

OG Joseph Noteboom udgik med en læg-skade under kampen mod Eagles. Han er nu blevet placeret på injured reserve og erstattes i den startende lineup af andenårsspilleren David Edwards. Det lyder dog ikke til, at Notebooms skade nødvendigvis er særlig alvorlig, og med de nye regler implementeret til denne sæson kan han komme tilbage allerede efter tre uger.

Selvom Noteboom forhåbentlig blot er ude i en kortere periode, er det stadig ærgerligt med en skade på den startende offensive linje, som ellers sammen havde fået en rigtig fornuftig start på året.

OLB Natrez Patrick erstatter Noteboom på 53-mands rosteren, mens en gammel kending, OG Jeremiah Kolone, er hentet ind på practice squad.

(Image: OG Joseph Noteboom (70) – source: www.therams.com)