Preview Week 11: Rams vs. Bears
Los Angeles Rams (5-4) vs. Chicago Bears (4-5) d. 18.11.19, kl. 02:20
I ellevte spilleuge er Rams for første gang siden d. 13. oktober endelig tilbage på hjemmebanen The Coliseum i Los Angeles. Det bliver (desværre for os danskere) en sen primetime Sunday Night Football-kamp, når Rams natten til mandag skal møde Chicago Bears.
Som tidligere skrevet har jeg travlt med en kommende flytning lige for tiden, så derfor bliver det blot muligt at skrive denne lille teaser af en optakt:
Slutspillet er stadig matematisk muligt for Rams, men efter sidste uges resultater ser det altså nu rigtig svært ud. Seahawks og Whiners er ganske stærke i år og har begge otte sejre allerede. Og så har Rams jo tabt til dem begge tidligere på sæsonen… For eventuelt at komme med i slutspillet som det tredje NFC West-mandskab, skal Rams ende med en bedre record end Minnesota Vikings fra NFC North (som det ser ud lige nu). Vikings vandt desværre i sidste uge og er derfor 7-3. Og så er Rams altså bare ikke lige så gode og velspillende, som de var i sidste sæson. Skaderne på den offensive linje hober sig op, og den stærkt kritisable brug af HB Todd Gurley, samt det voldsomt uregelmæssige spil fra offensiven og i særlig grad QB Jared Goff her i sæsonens første ti uger, har gjort, at en Rams-slutspurt mod playoff pludselig virker urealistisk – selvom der jo er hele syv uger tilbage af sæsonen 2019. …