Preview Week 14: Rams vs. Falcons
Los Angeles Rams (4-8) vs. Atlanta Falcons (7-5) d. 11. dec. 2016 kl. 22:25
(Photo credit: Kevin C. Cox / Getty Images)
Indledning:
Los Angeles Rams er denne søndag endelig tilbage på hjemmebanen i LA igen, men skal her i 14. spilleuge møde det tredje virkelig eksplosive angreb i streg, når Atlanta Falcons kommer til byen.
Efter en ellers fornuftig start på sæsonen ser Rams nu ud til at være faldet helt fra hinanden. De har tabt syv af de sidste otte kampe, og endnu en tabt sæson er så godt som en realitet. Playoff-chancerne er nu under 1% (kilde), og resten af sæsonen kommer derfor til at handle om at skaffe QB Jared Goff værdifuld erfaring, at finde en måde at få angrebet som sådan forbedret og slutte sæsonen positivt af med nogle sejre til sidst. …